Anmeldelse af Champagne Helge

93

Producent: Laurent Godard
Vintype: Mousserende

Land: Frankrig
Område: Champagne
Årgang:

Forhandler: Supervin
Pris: 349,95 kr v/6 fl.

Gylden. Duften imponerer med stor kompleksitet af abrikos, honning, fersken, masser af marcipan og klar smørkaramel og stor fylde i duften. Smagen er over i det fede med abrikos, fersken, honning, marcipan, nødder, smør og karamel med sprød syre, lækker mousse og korrekt fasthed. Cremet, kompleks og samtidig sprødhed med frugtfriskhed løfter Champagnen op på et højere kvalitetsniveau og behager fra start til slut. En dejlig Champagne som de fleste vil ønske mere af.
Anmeldt 19-11-2023