Druetyper i Bordeaux vine:


Cabernet Sauvignon til brug i klassiske Bordeaux vine.


Nedenfor gennemgås de mest gængse druetyper, som bruges ved fremstillingen af gode Bordeaux-vine i alfabetisk rækkefølge. Druer der bruges til fremstilling af hvide, søde og dessertvine er ikke gennemgået.

Cabernet Franc

Cabernet franc er kendt som bouchet i St.Emilion og Pomerol.
Cabernet franc tilfører vinen kompleksitet og bouquet og dufter af krydderier og oliven i de franske distrikter.
Ofte "support"-drue i Medoc og Graves for at tilføre vinen ovennævnte karakteristika. Druen bruges i større mængder i St.Emilion og Pomerol.

Cabernet Sauvignon

Bordeaux's mest anvendte rødvinsdrue. Karakteristisk duft af solbær som med alderen kan tone over i cedertræ.
Cabernet sauvignon er tanninrig, krydret med grønne toner, bibringer vin en markant mørk farve og er en meget karakterfast drue.
Cabernet sauvignon baserede vine skal næsten altid lagre og udvikle sig. Druen modner sent men er stærk overfor angreb af råd p.g.a. druens tykke skal.
Cabernet Sauvignon bruges ofte som hoveddrue i medoc-vine og ganske ofte også i Graves, mens St.Emilion og Pomerol-vine kun iblander en mindre mængde i deres rødvine

Merlot

Merlot-druen giver runde, generøse, faste og alkoholrige rødvine. Druen er stærk i marken og er særdeles velsmagende.
Vine produceret på merlot-druen modner hurtigere end vine produceret på eksempelvis cabernet sauvignon. Endvidere modner merlot-druen 1-2 uger før i marken.
Merlot-druen bruges primært i St.Emilion og Pomerol som hoveddrue, mens den i medoc er knapt så dominerende

Petit Verdot

Bordeaux's mest besværlige rødvinsdrue, men samtidig fortrinlig i de rette hænder!
Petit verdot tilfører vinen intens farve, tannin og højt sukkerindhold med deraf følgende høj alkoholstyrke.
Bruger man Petit verdot inden den er moden, bliver vinen syret, skarp og ubehagelig.
Medoc og Graves bruger druen i begrænsede mængder, mens den er mere brugt i St. Emilion og Pomerol. Begge disse har så til gengæld langt mindre cabernet sauvignon i deres produkt. Her ligger faktisk den essensielle forskel mellem på den ene side Medoc og Graves mod St.Emilion og Pomerol på den anden.