CHAMPAGNE

FAKTUELLE FORHOLD OG GEOGRAFI



Den verdensberømte, franske mousserende vin - af de fleste regnet som det fineste i genren - har sit navn fra den region, hvor Champagne hører til - Champagne-Ardenne - som ligger 150 kilometer øst for Paris i det nordøstlige Frankrig.

Champagneprop Champagne er i bund og grund en alkoholisk drik, som er fremstillet ved sekundær gæring af hvidvin. I denne proces dannes der kulsyre. (se afsnittet om fremstilling af Champagne)

Champagne-området er fastsat ved AOC-lovgivningen i 1927 og dækker et areal på 33.344 hektarer med 319 kommuner i 5 departementer: la Marne (67%), l’Aube (23%), l’Aisne (9%), la Haute-Marne og la Seine-et-Marne.
De 33.344 hektarer (2010) er opdelt som følger:

23897 la Marne
7025 l’Aube og la Haute-Marne
2422 l’Aisne og la Seine-et-Marne

Der produceres 315 millioner flasker Champagne om året (2013) og høstudbyttet ligger på 10.000 kg/hektar. Det er tilladt at tage yderligere 500 kg/hektar fra lager i februar 2014. Druefordelingen i regionen ligger på Pinot Noir 39 %, Pinot Meunier 32 % og Chardonnay 29 %. I området er der i 2010 en lagerbeholdning på 1.384 millioner flasker Champagne (se forklaring andetsteds i Champagne-afsnittet).

Navnet Champagne kommer fra det latinske "campania", som refererer til både bakkerne i provinsen og det italienske landskab i Campanien, som er beliggende i Italiens sydlige del.

Ingen ved i dag med sikkerhed, hvem der opfandt Champagne.
De fleste tror - og franskmændende gør intet for at bestride det - at det var den franske munk Dom Pérignon, der opfandt Champagnen i sin levetid fra år 1639 til 1715, men reelt var han kendt for diverse forbedringer af allerede mere eller mindre kendte produktionsmetoder. F.eks. kan han tilskrives lukkemekanismen (trådnettet) omkring flaskens hals, som sikrede, at proppen ikke gik i utide. Han var også ansvarlig for sammenblanding af druer fra forskellige marker.
Anekdote fortæller, at Dom Perígnon en dag satte flasker til side, som ikke var gæret færdig. Noget senere begyndte flaskerne i kælderen at sprænge p.g.a. trykket fra gæringsprocessen, og det kunne han ikke forstå. Da han smagte på en flaske, som ikke var sprunget udbrød han. "Come quickly, I am tasting the stars!". Det er nu som sagt nok bare en anekdote.

Billede af Champagne-regionen På billedet til højre kan du se Champagne regionen i lidt større perspektiv. Detaljeret kort ligger nedenfor i artiklen.

Både russerne og englænderne gør dog krav på tronen som egentlige "opfindere". Sikkert er det, at englænderne og russerne tilsatte sukker og melasse til vin i 1400 tallet.
Fakta er dog, at ingen ved, hvem der er ansvarlig for produktet i dets oprindelige form. Champagne er dog beskrevet i litteraturen længe før Dom Pérignon, så det er sikkert, at han ikke kan tilskrives æren for selve opfindelsen. Derfor kan vi dog godt hylde ham for hans opfindelser, som forbedrede produktet. Sandheden er nok, at parterne hver især har hjulpet hinanden med udviklingen over flere århundreder til det produkt, som vi nyder i dag.

De første mousserende vine verden fik lejlighed til at nyde (udover til kirkelige handlinger) er faktisk produceret i Languedoc i år ca. 1535 - og har dermed slet ikke noget at gøre med Champagne.

Det er dog helt sikkert, at der har været dyrket vin i Champagne siden Romerne startede processen. Dog er den første dokumenterede vinmark dateret til det 5. århundrede. Den tilhørte St.Remi. Det var dog ingenlunde de produkter, man kender i dag, som man dyrkede dengang.

I det 19. århundrede var Champagne stadig sød, indtil champagnehuset Perrier Jouët i år 1846 producerede en Champagne helt uden tilsat sukker (Brut Nature). Indtil da var 165 gram sukker pr. liter normalt i Frankrig. Med indførelsen af Champagne med ingen eller meget lidt tilsat sukker ændrede smagsløgene sig gradvist i denne retning, som man i dag betegner som den moderne metode. I dag er langt de fleste Champagner i stilen Brut og Extra Brut.

Billede af Champagne-regionenTil venstre kan du på billedet se, hvor Champagne-distriktet ligger på detaljeret kort. Kortet indeholder detaljer ned til by-niveau.

I andre dele af verden og også andre steder i Frankrig produceres der andre mousserende vine, som ikke må bære navnet "Champagne", da dette er et beskyttet varemærke, som kun må benyttes, når vinene kommer fra Champagne i Frankrig.

Italien har mange forskellige typer af mousserende vine som f.eks. Lambrusco, Prosecco, Spumante og Asti (skal komme fra Asti i Italien).

Frankrig har 2 hovedsteder for produktion af mousserende vin udover Champagne. Det er Alsace, hvor vinene hedder Cremant de Alsace, og Bourgogne hvor vinene hedder Cremant de Bourgogne.
Der laves dog også mousserende vine i Bordeaux - ikke overraskende med navnet Cremant de Bordeaux.

i Spanien er betegnelsen Cava, mens Tyskland og Østrig bruger betegnelsen Sekt.

Champagne er i dag et af de bedst beskyttede varemærker. Comité Interprofessionel du Vin de Champagne (CIVC) forsøger konstant med succes at undgå enhver ulovlig anvendelse af ordet Champagne. Det lykkes fint i Europa, men det er straks sværere at håndhæve retten internationalt.

I mange år har reglerne for Champagne været strikse og klare.

Allerede i december 2008 bestemte den franske regering, at man kun kunne benytte ordet Champagne, hvis druer kom fra et nærmere defineret område i Marne og Aisne området. Det startede straks en storm fra producenter uden for området. Dog blev de ved med at levere druer til husene i det korrekte område, men druedyrkerne i f.eks. Aube var ikke specielt lykkelige.

I februar 1911 blev det vedtaget, at fremstillere ikke måtte bruge druer fra Aube i deres Champagne. Det førte til en opstand, og den kom helt ud af kontrol. Den 11. april 1911 gik 5.000 vrede Champagne producenter fra Aube regionen ind i det berømte Champagne-distrikt og ødelagde alt på deres vej. 40.000 mand blev tilkaldt for at nedkæmpe opstanden. Meget infrastruktur og Champagne huse blev ødelagt i opstanden. I 1927 kom der en 2. Champagne zone, som tillod drueproducenter fra Aube og Seine-et-Marne til igen at kunne levere druer til Champagne.

I juni 1936 kom så "appelation d’Origine Controlée" (AOC) for Champagne. På det tidspunkt var det en nødvendighed, at dt stod på flasken, hvor druerne kom fra. Det er i dag helt unødvendigt, da Champagne kun må kaldes Champagne, hvis druerne kommer fra et område, som AOC'en har godkendt.

Champagne har udviklet et "Échelle des Crus" system. Efter vinlusens hærgen og mange år med dårligt vejr og deraf følgende mindre heldige årgange af høst afsluttende med Champagne-oprøret i 1911, fandt man ud af, at man var nødt til at indføre et system, som blev aftalt mellem Champagnehuset og drueproducenter. Systemet "Échelle des Crus" baserer sig på, at huse og producenter sammen bestemmer en antaget kvalitet af druer kommende fra de enkelte byer i distiktet. Oprindeligt var det sådan, at prisen blev sat pr. kilo druer, og så fik ejeren af vinmarken en brøkdel af prisen alt afhængig af, hvor vedkommendes vinmark var placeret i området. Ejeren af en mark i Grand Cru zonen modtog 100% af prisen, ejeren af en vinmark i Premier Cru zonen modtog 95% af prisen og så fremdeles.

Vinmarker i Grand Cru byer er ratet 100 på en skala fra 1-100, byer i Premier Cru områder er ratet 90-99% og så fremdeles ned til den praktiske bund, som ligger med en rating på 80.

Oprindeligt var det sådan, at 12 byer fik Grand Cru status. I 1985 blev antallet udvidet til 17, da 5 byer Chouilly, Mesnil-sur-Oger, Oger, Oiry og Verzy blev ophøjet til denne status. Mindre end 9% af alle beplantede vinmarker i Champagne har opnået 100% Grand Cru rating. Alle Grand Cru marker er beliggende i departementet Marne, og det er også tilfældet med de fleste Premier Cru, selv om Aube departementet er repræsenteret.

Champagneetiket3 Følgende byer har Grand Cru status:

Ambonnay, Avize, Ay
Beaumont-sur-Vesle, Bouzy, Chouilly
Cramant, Louvois, Mailly Champagne
Le Mesnil-sur-Oger, Oger, Oiry
Puisieulx, Sillery, Tours-sur-Marne
Verzenay, Verzy

Der er i dag langt over 100 væsentlige Champagnehuse og ca. 15.000 vingårde i Champagne-distriktet, og der sælges over 300 millioner flasker Champagne årligt. I det nye årtusinde er Champagne mere populær end nogensinde før i moderne historie, og det kniber producenterne at følge med efterspørgslen.

Champagne forbindes med festlige lejligheder og velstand, og i en verden hvor vi bliver rigere og rigere, er Champagne blevet tilgængelig for næsten alle samfundsklasser.

I 1940'erne var den engelske premierminister Winston Churchill berømt for sin hang til Champagne, mens han førte englænderne til sejr i 2. verdenskrig, og det foretrukne mærke var Pol Roger. Churchill er berømt for ordene: "Remember gentlemen, it's not just France we are fighting for, it's Champagne!" Pol Roger har iøvrigt opkaldt en Champagne efter Winston Churchill - Cuvée Winston Churchill - som kom i 1984 i årgang 1975.

Hvem husker måske tilbage til 1970'erne, hvor Champagne til Nytårsaften var et særsyn og regnet som overflødig luksus af de fleste. Tag f.eks. et afsnit af Huset på Christianshavn, hvor Egon bliver væsentlig upopulær hos flyttemand Olsen, da han vil drikke Champagne, mens resten af huset er vant til øl og snaps.

dom perignon Op gennem 1980'erne blev specielt Europa "vænnet" til tanken om Champagne gennem f.eks. de klassiske James Bond film, hvor Roger Moore på det tidspunkt var gift med Champagnehuset Bollinger. Måske husker du scenen i filmen "Goldeneye", hvor James Bond kører om kap i sin Aston Martin mod skurkinden i en Ferrari. Da James Bond har bekæmpet skurkinden og sluppet af med hende, må han lige åbne konsollen mellem de 2 førersæder, hvor en kold flaske Bollinger er med til at køle den smukke passagerer ned, som er noget trykket og hidsig efter heltens kørsel.

Bollinger er også kendt via et citat fra Madame Lilly Bollinger. Hun har gjort følgende ord udødelige: "I drink champagne when I'm happy and when I'm sad. Sometimes I drink it when I'm alone. When I have company I consider it obligatory. I trifle with it if I'm not hungry and drink it when I am. Otherwise I never touch it - unless I'm thirsty"

I 1990'erne fører Champagne en lidt mere neutral tilværelse, men forfatteren af denne webside kan tydeligt huske, da man hævede effekter fra det sunkne Titanic. Her fandt man bl.a. en række flasker Champagne i intakt stand - troede man. Det viste sig, at trykket på 4.000 meters dybde er så enormt, at flaskerne alene indeholdt havvand, mens Champagnen var presset ud. Hvis man ikke forstår, hvad tryk er, så fandt man ud af det på det tidspunkt. Champagneflasker har et tryk i flasken på 6 bar, så der skal en del til, hvis man skal have væske den anden vej!

Champagne er i de sidste par år især stærkt promoveret i diverse hip-hop videoer, hvor brugen af Champagne i alle situationer underbygger hovedpersonens status og rigdom på lige fod med smarte sportsvogne, dyre designersmykker, ure og beklædningsgenstande.
Omsætningen nærmer sig stærkt 40 milliarder kroner årligt. Godt halvdelen af alt Champagne drikkes i Frankrig, mens resten eksporteres.

Selv om nærværende side er en faktaside og de næste par linier måske er en myte, så skal det alligevel indskydes, som en hjælp til det mandlige køn, at det sjældent fører til ufred i hjemmet, hvis man har en flaske Champagne eller 2 på køl, hvis kvinden skal imponeres. Det gælder både, hvis man er gift eller man er ude med riven i sin jagt på det modsatte køn. Myten siger, at de fleste kvinder har en svaghed for Champagne....

Man siger også, at man bliver mere fuld af at drikke Champagne end andre drikkevarer med alkohol. Det er faktisk rigtigt.
Champagne gør dig mere beruset, fordi kuldioxid øger optagelsen af etanol i kroppen. Da kuldioxid danner boblerne i Champagne, bliver du derfor relativt hurtigere fuld af boblende drikke.

Og mens vi er ved det - ja, kvinder bliver hurtigere berusede end mænd.
Der er flere forklaringer herpå. Manden har mere ADH-enzym i mavesækken end kvinden. ADH-enzymet nedbryder alkohol, allerede inden den kommer ind i kroppen, så denne proces er kraftigst hos manden. Derfor optager en kvinde mere alkohol i kroppen, og hun bliver mere beruset af samme mængde alkohol, selv når der tages hensyn til mandens større krop. Kroppens sammensætning betyder også, at kvinder tåler mindre. Kvinden har mere fedt i kroppen, mens manden har mere vand. Normalt består en mand af ca. 70 % vand, mens en kvinde indeholder 60 % vand. Så mandens krop kan bedre fortynde alkoholen. Også fordi hans krop er større. Så har vi også det på plads...