Portvin - Fakta om producenter

Portvinens historie

Andresen

Som 14 år gammel rejste Johann Heinrich Andresen med skib fra øen Föhr til Porto. Kun 7 år efter hans ankomst til Porto grundlagde han portvinshuset Andresen.

Firmaet gik herefter i arv til hans efterkommere men de solgte i 1942 firmaet videre til familien dos Santos pga. økonomisk krise. Idag ejes firmaet stadig af samme familie og er det eneste gamle portvinshus som stadig er på portugisiske familiehænder.

Firmaets stoltheder er primært tawnyerne og de gamle colheitas som vinder stor hæder og respekt hver gang de deltager i konkurrencer verden rundt.

Barao de Vilar

De tidligere ejere af Quinta do Noval, brødrene Fernando og Alvaro Van Zeller, tog hjerteligt imod portvin.nu i deres lodge og administrationsbygning i Vila Nova de Gaia. Bygningen som i dag huser Barao de Vilar, men som før 1993 husede Noavals domicil i VNG og som i 1981 var rammen om en dramatisk ildebrand der påvirkede en væsentlig andel af Novals lager på daværende tispunkt.

Efter salget af Noval, som ikke indeholdt denne bygning samt andre i VNG, til AXA spekuleredes meget i hvad bygningen skulle bruges til. Alvaro havde en ide om at få bygningen omdannet til et prisbilligt hotel i VNG, men investorer flygtede da finanskrisen trådte i karakter, og nu bruges bygningen som administrationsbygning for Barao de Vilar. Med tiden forventer brødrene at virksomheden som helhed vil flytte al aktivitet til deres bestående bygninger i Douro for at få tingene samlet.

2 store personligheder - et spændende møde.

De to brødre er enormt forskellige. De kender deres roller og lever hver især op til netop deres opgave i virksomheden. Alvaro, kunstneren, som for enhver pris vil præstere det perfekte produkt. Vil gerne sikre virksomheden til fremtiden med at lagre de lækre tawnier. Og modsætningen Fernando, businessmanden som sikrer salg og cashflow. Manden som gerne sælger helt ud af årgangene for at sikre pengestrømmen her og nu. Umiddelbart får de det til at fungere med stor gensidig respekt for hinanden. Absolut sympatisk og værd at efterleve for mange andre.

Barao de Vilar, grundlagt i 1996, driver i dag en virksomhed som er todelt. Den kommercielle del som varetager en del lønarbejde for andre mindre portvinshuse, hvor de putter labels på vinene og sørger for den videre distribution, herunder bl.a. for Pintas og quinta do Passodouro.

Derudover den portvinsmæssige, hvor firmaet driver to brands: Barao de Vilar og Maynards, og hvor sidstnævnte netop i denne tid lanceres i Danmark som et stærkt value for money hus. Især stærk på tawny og LBV som altid produceres ufiltrerede.

På nuværende tidspunkt fokuserer firmaet på de måske lidt sekundære markeder. Nemlig Holland, Tyskland og Danmark. Belgien hører også med til de primære markeder for firmaet. Omkring 70 % af totalomsætningen går til de førstnævnte 3 markeder. Totalsalg af flasker pt. Er omkring 100.000 flasker ud af et lager på omkring 700.000. Firmaet bygger stadig lager op og øger år for år.

Et særkende for virksomheden er at der lagres i VNG i et lagerlokale hvor der bliver forholdsvist varmt om sommeren, op mod 26 grader, samtidig med at der testes mindre brugte rødvinstønder til fadlagring, hvilket også vil give en hurtigere oxidering af tawnyvinene. Denne effekt af den varmere lagring gør sig faktisk allerede gældende for de colheitaer der sendes på markedet pt. De har et ældningsniveau som ikke tåler sammenligning med nogen af de øvrige klassiske colheitahuse vi normalt bruger som referencepunkt. Dette ment absolut positivt.

Virksomhedens fremtidige specialitet bekendtgøres af winemaker Alvaro til at være de gamle tawnier og de ufiltrerede LBV. Men om dette tillades af Fernando, må alene fremtiden vises. Fernando er økonomimand og vil gerne se penge hurtigere i kassen end colheitaer typisk giver.

Barros

Firmaet Barros grundlagdes i 1913 af Manoel de Almeida under Almeida navnet. Mindre end 10 år efter blev Manoel de Barros inddraget som partner og firmaet tog navnet Barros, Almeida & ca. som det hedder den dag i dag.

Manoel Barros overtog den praktiske ledelse af firmaet og det var naturligt hans sønner der skulle overtage firmaet. Efterhånden voksede firmaet og der blev tilkøbt andre mærker som Kopke, Feist og Hutcheson.

Barros primære quinta er den store q. de Sao Luiz som ligger flot placeret mellem Regua og Pinhao. Derudover ejer de quintaen Dona Matilde købt i 1927 og opkaldt efter Manoel Barros hustru, som i øvrigt var søster til Almeida der grundlagde firmaet.

I forsommeren 2006 blev hele gruppe Barros-Almeida som eftehånden havde en markedsandel på godt 5 % solgt til SOGEVINUS som ejes af en spansk investeringsbank. Sogevinus gruppen er nu den femte største aktør på portvinsmarkedet og ejer udover de tilkøbte mærker og så Calem, Burmester og Gilbert's ”G”.

Burmester

Burmester blev grundlagt i 1730 af Henry Burmester og John Nash. Først var det et firma der handlede med fødevarer af forskellig karakter.Dette gjorde de fra London. I 1750 flyttede de dog kontoret til Vila Nova de Gaia og startede med at handle portvin.

Med lidt turbulens undervejs ejede efterkommere af den første Burmester firmaet helt op til 1999 hvor korkfabrikanten Amorim overtog firmaet. Amorim investerede massivt i lagerfaciliteter i Vila Nova de Gaia, men så sandelig også i voldsomme moderniseringer ad Quinta Nova de Nossa Senhora som Burmester erhvervede i 1991 i voldsom nedbrudt tilstand.

Efter disse voldsomme investeringer videresolgte Amorim herligheden i 2005 (undtagen Quintaen) til Sogevinus group som udover Burmester omfatter så store huse som Calem, Kopke, Barros og Gilberts. www.burmester.pt

Conceito

Portugisisk familieejet hus grundlagt i 1960 I dag drives det af Carla Costa Ferreira og hendes datter Rita Fereira Marques. Huset råder over 73 hektar vinmarker fordelt i Douro superior på de 3 quintaer Chão-do-Pereiro (20 hektar), Cabido (23 hektar) og Veiga (20 hektar) samt 10 hektar uden quintaangivelse. I perioden 1960 til 2005 leverede familien alle druerne til andre portvinshuse som vinificerede dem til deres egne vine.

Efter 2005 hvor den unge Rita kom ind i familiefirmaet laver de nu deres egne vine. Langt størstedelen af produktionen bliver til bordvine som den primære fokus er på, men det bliver heldigvis også til en del portvine. Firmaet er kaldt Conceito = koncept! I 2005 var Rita netop færdiguddannet som ønolog selvom det ikke var det hun havde planlagt efter nogle år forinden. Rita blev dog fanget ind i det på ingeniør studiet med den naturlige familietilgang til vinbranchen.

Hun har nu som ganske ung fået ansvaret for vinificeringen og står som en af de unge og nye pionerer i den portugisiske vinbranche.

www.conceito.com.pt

Croft

Selvom firmaet først tog navnet Croft i 1736 efter den nye partner John croft er firmaet oprindeligt startet med portvinshandel allerede i 1678 hvor de første afskibninger til England beviseligt fandt sted udført af firmaets stiftere Phayre & Bradley. Sandsynligvis grundlagde de firmaet nogle år forinden. Inden nåede firmaet af skifte hænder og navn til Tilden, Thompson & Croft.

Dette gør firmaet til et af de hæderkronede huse som var igangsættere af hele handlen. Croft familien styrede firmaet til langt op i 1800-tallet hvor en del dog drog hjem til Yorkshire hvor familien hele tiden havde haft moderfirmaet. Og selv om der overhovedet ikke længere er nogen Croft i firmaet længere er det rent faktisk en Croft der i 1935 – nemlig – Percy Croft der udtaler de bevingede ord: ”Any time not spent drinking Port is a waste of time”.

Deres primære quinta, Quinta da Roêda, kom først i firmaets eje i 1875 iforbindelse med et giftemål hvor Charles Croft ægtede en datter af Fladgate familien. Denne quinta har siden været en fantastisk hjørnesten i Crofts produktion.

Et besøg i Crofts fantastiske lodge i Vila Nova de Gaia kan varmt anbefales. Det er absolut en af de allermest seværdige af slagsen hvor der er adgang til meget gamle kuriositeter, herunder også flasker.

I 1911 blev Croft pga. vokseværk (det var nu den største afskiber af portvine) indlemmet i Gilbeys, en anden engelsk vinhandlerfamilie.

Siden 2001 har Croft indgået i The Fladgate Parnership sammen med Taylor's, Fonseca mfl. da Diageo solgte Croft og Delaforce. Og sådan kom Quinta da Roêda tilbage til Fladgate!

www.croftport.com

www.fladgatepartnership.com

Dow's

Firmaet blev med få midler grundlagt i Porto i 1798 af Bruno E. F. da Silva. Ret hurtigt fik han gang i eksporten til England og flyttede derover for at stå for den afsluttende aftapning og salg af vinene. I den periode mødte Bruno hans livs kærlighed, blev gift og returnerede derfor ikke til Porto igen, men styrede begivenhederne fra England.

Da Silvas barnebarn som havde overtaget firmaet efter sin far og nu var på plads i Portugal tog sig en firmapartner i 1862, William Cosens, og derfor hedder firmaet i dag Silva & Cosens. Mærket Dow's stammer i øvrigt fra et opkøb af en konkurrent i 1877 hvor de købte Dow's & Co. og fortsatte med at bruge dette navn som handelsmærke idet det havde et bedre image.

I starten af 1900-tallet skete en række familiære forviklinger som forårsagede at firmaet blev inddraget i Symington-dynastiet og senere hen blev dette fyldbyrdet således at Dow's i dag er fuldgyldigt medlem af Symington gruppen som jo også inkluderer Warre's, Graham's, Vesuvio m.fl.

Dow's primære quinta er den velbeliggende Quinta do Bomfim. Blev tilkøbt efter vinlusens hærgen i europa i slutningen af 1800-tallet. Quintaen er først virkelig kommet til sin ret efter nytilplantninger og etableringer af vinificeringscenter op gennem de sidste 50 år. At Symington gruppen så har lavet et yderligere vinificeringscenter i nærheden har så gjort at de har fået yderligere fokus på selve drueproduktionen på stedet.

Ferreira

Grundlagt i 1751 er Ferreira et af de legandariske portvinshuse. I Portugal er Ferreira det markedsledende brand. Huset er grundlagt af portugisiske vindyrkere og-handlere. Det var dog først i 1800-tallet hvor Ferreira blev ledet af den legendariske Dona Antonia Ferreira at væksten tog til.

Hun blev en markant skikkelse i portvinsindustrien og området kan et stykke hen ad vejen takke hende for starten på udbygning af infrastruktur, hospitaler mm. i Dourodistriktet. Ved sin død i 1896 overlod hun det så absolut største portvinshus til sine efterkommere. En æra var slut.

Firmaet holdt dog stand og familien styrede firmaet de næste næsten 100 år. I 1988 blev huset solgt til til Sogrape som derved blev den største portvinsproducent.

www.sogrape.pt

www.bacardi-martini.dk

Fonceca

Fonseca er et af de ubestridte tophuse når det angår fremstilling af kvalitetsportvin. Ingen andre huse har en viden og kompetence der er drevet gennem generationer som fonseca. Samtlige vintageport fra Fonsecasiden 1896 er fremstillet af kun 3 personer (bortset fra én årgang 1955, der blev fremstillet af Dorothy Guimaraens som var datter af legendariske Frank Guimaraens)

Fonseca blev grundlagt i 1822 af Manoel Pedro guimaraens som købte et bestående firma hvori navnet Fonseca indgik. Manoel valgte at beholde dette som sit handelsnavn for at udnytte den kendskab der var til mærket i forvejen. Allerede 6 år senere måtte Manoel flygte til England, gemt i en portvinstønde der fragtedes på skib over Atlanten. flugten skyldtes Manoels åbenlyse støtte til de liberale som på det tidspunkt var ilde set. Manoel drev sit handelsfirma fra London. Ved sin død i 1858 havde Manoel fået sine 3 sønner ind i firmaet og navnet var ændret til M.P. Guimaraes & sons om end handelsmærket Fonseca blev bibeholdt. Inden da var firmaet faktisk nået op på en volumen der gjorde det til portvinshandelens andet største firma.

Selvom firmaet pga. krisen efter 2. verdenskrig blev solgt til familien Yetman i 1948 forblev styringen i familien. I 1978 blev Fonsecas primære quinta ”Panascal” købt. Denne quinta havde i forvejen leveret ryggraden til Fonsecas vine igennem et par årtier. Selve quintaen er helt fra 1600-tallet og absolut et besøg værd hvis man er på kanterne lidt vest for Pinhao. I dag produceres Fonsecas vine stadig af en Guimaraens, nemlig David som som også har ansvaret for de flotte vine fra Taylor's idet både Fonseca og Taylor's i dag indgår i The Fladgate Partnership.

www.fonseca.pt

Gould Campbell

Med udgangspunkt i Irland rejste en ung mand til Lissabon i 1797 og grundlagde firmaet. Med dygtighed og held ekspanderede virksomheden og startede portvinshandel fra Porto inden længe. Allerede i midten af 1800-tallet mistede arvingerne interessen og firmaet blev overtaget af deres engelske agent under samme navn.

Idag er firmaet ejet af Symington-familien og har været det siden 1960'erne.

www.symington.com

Grahams

I begyndelsen af 1800-tallet var de 2 brødre Willaiam og John Graham blevet sendt til porto for at sælge den skotske families tekstiler. Ved et tilfælde gik en samhandelspartner konkurs og de måtte acceptere betaling i portvin. Dette portvin blev sendt til Skotland. efter den første irritation over at have fået vin i stedet for kontanter lykkedes det at sælge vinen i Skotland og faktisk var der efterspørgsel efter endnu mere og derfor igangsatte brødrene en konkret handel med vin i stedet for tekstilerne. I 1926 blev de første vine under navnet Graham afskibet og firmaet tog fart.

I 1882 ansættes en ny medarbejder i firmaet, Andrew symington, han startede senere eget portvinsfirma og dette firma blev så stærkt at hans efterkommere i 1970 købte det gamle firma Graham's. Graham's quinta Malvedos som Graham's erhvervede i 1890 indgik i denne handel, men blev solgt fra umiddelbart efter. Imidlertidig blev der stadig tilkøbt druer herfra og siden hen købte det nye Graham's quintaen tilbage for at igangsætte et større moderniseringsarbejde hvor der blandt andet blev lagt strøm ind så sent som i 1983, altså for blot 24 år siden!!

I dag indgår Graham's i den store Symington gruppe der udover Graham's også inkluderer Dow's, Vesuvio, warre mfl. Deres lodge i Vila Nova de Gaia ligger noget oppe af bjerget og derfor transporteres turister i fast rutefart med Symingtons egen minibus frem og tilbage. De har absolut et af de mest velbesøgte lodges. Lodgen har været igennem voldsomme moderniseringer og fremstår i dag som en topmoderne turistattraktion hvor der smages og sælges vine i stort omfang.

www.grahams-port.com

Grahams 1994 - Dominic Symington

Portvin.nu havde den store fornøjelse at møde Dominic Symington på BØRSEN 2009. En inspirerende personlighed med en viden som er helt unik i portvinsbranchen.

Dominic var så venlig at føre os igennem en perlerække af interessante historier fra familiens virke gennem generationer. Blandt andet kunne Dominic fortælle at hans legendariske far udelukkende havde valgt at have vintageports af mærket Dow's i hans private kælder. Han elsker den stringente og ret barske tone som Dow's altid er kendetegnet ved.

Netop denne struktur på Dow's stod også klart efter vi havde smagt hele perlerækken af Symingtons vintageports i årgangene 1997 samt 2007.

Ingen tvivl: Graham's vinene fremstod med størst dybde og kvalitet, men Dow's fremstod som de noget mere barske.

Hutheson

Hutcheson & Co. blev grundlagt I 1881 af to britter, Thomas Page Hutcheson og Alexander Davidson taylor. Sidstnævnte en udløber fra den kendte portvinsfamilie Taylor. Selvom det var et lille firma bestræbte de sig på kun at lave vine af høj kvalitet hvilket resulterede i flere bemærkelsesværdige præmieringer på diverse vinfestivaler rundt i europa sidst i 1800-tallet. I midten af 1920erne gik Hutcheson på pension og blev afløst af Augustus Bouttwood, Taylor døde i 1925 uden arvinger og derfor blev firmaet opkøbt af barros-Almeida familien, som allerede var veletablerede i portvinsindustrien på dette tidspunkt.

I 1996 fusioneredes handelsmærket Hutcheson med et andet lille mærke ”feuerheerd og dannede hermed firmanavnet som det hedder i dag. Og for nylig i 2006 da Barros-Almeida gruppen blev solgt til Sogevinus Group fulgte de med og er i dag i familie med andre mærker som Kopke, Burmester, Barros, Calem mfl.

www.sogevinus.com

Kopke

Kopke er det ældste portvinshus af alle. Det er grundlagt helt tilbage i 1638 af en tysker med samme navn. Han var søn af den af hansestedernes på tiden udsendte konsul i Lissabon og han startede hans firma med at handle med standardvine. Der er ikke længere nogen Kopke i firmaet. Umiddelbart inden den sidste Kopke, Joaquim døde i 1895 blev firmaet overtaget af det britiske handelsfirma Mason.

Dette gik godt indtil 1953 hvor Barros-Almeida overtog Kopke. Barros-Almeida blev imidlertidig i 2006 solgt til mastodonten Sogevinus. São Luiz, kopkes gamle quinta, fungerer nu som hovedquinta til hele gruppens portvine og selvom der er bygget et større vinificeringscenter med fuldstændig autovinifikation så bliver de helt store vine stadig lavet på S. Luiz.

Sogevinus var så venlige at åbne dørene for portvin.nu på S. Luiz i efteråret 2007 hvor nedenstående billeder stammer fra. Det er en prægtig og veldrevet quinta med meget store højdeforskelle og den ligger flot med Douroflodens rislen nedenfor. Alle druer er tilplantet i helt klare opdelte parceller med hver sin drue så høstperioderne kan fordeles henover perioden.

www.kopkeports.com

Krohn

Theodor Wiese og Dankert Krohn startede karrieren som klipfiskesælgere. De eksporterede de norske klipfisk til Porto hvor de blev solgt på markederne. I 1865 udbyggede de deres forretningsområder til også at omfatte portvin og grundlagde til dette firmaet Wiese & Krohn.

Som ældre herrer gik de i kompagniskab med Edmundo Falcão som vidste noget mere om vinfremstilling end de to nordmænd. Efter de 2 nordmænds død blev Edmundo i 1937 eneejer af virksomheden og i dag er det hans efterkommere som stadig ejer dette hyggelige familiefirma med de stolte traditioner indenfor primært fremstilling af colheita.

I 1989 købte firmaet deres nuværende quinta, Quinta Retiro Novo som nu med sine 28 HA danner basis for vinene år efter år, dog med tilkøb af en pæn mængde druer derudover. I Krohns lodges i Vila Nova de gaia ligger stadig colheita fra 1863 samt 1896 på tønder!

www.krohn.pt

Messias

Messias er et firma som primært opererer udenfor Dourodalen i bairrada og producerer bordvine. Imidlertidig så producerer de også rimelige portvine fra deres primære quinta Pachao. Firmaet er portugisisk ejet og grundlagt tilbage i 1926. Selvom firmaets hovedområde er bordvine er de dog præsenteret med et salgskontor, lagerfaciliteter mm. i Vila Nova de Gaia også.

Firmaets vintageportvine er lette i stilen hvis ikke de er trælse. Til gengæld produceres ret fine tawnyudgaver hvor især 40 års samt de gamle colheitaer holder et fornemt niveau.

www.cavesmessias.pt

Porto Pocas

Porto Pocas er grundlagt i 1918, den 15. august. Portugiseren Manoel Domingues Poças Júnior, var grundlæggeren og i dag er firmaet stadig portugisisk og drives af familien. Manoel blev født i hjertet af portvinens område, Manoel Poças var på det tidspunkt bare 30 år gammel, og han havde allerede en vis erfaring i denne branche. Med sin onkel ved siden skabte han en virksomhed hvis primære forretningsområde var at sælge aguardente til de store Portvinsafskibere.

Kort tid efter åbnede han hovedkontor i Vila Nova de Gaia, hvor de den dag i dag stadig er. Først hans onkel, så hans brødre, hans kone og hans børnebørn: hele Poças familien delte hans lidenskab for vin, der kombinerer en respekt for traditionen med åbent sind for de nyskabelser de nye generationer har indført. Først i 1960 begyndte firmaet at lave egne portvine i stedet for udelukkende at fokusere på aguardente til andre huse.

I dag, med tre quintas der bidrager til husets vinproduktion. Poças lægger naturligvis vægt på konsekvent at fremstille høj kvalitet og familien er i dag mere involveret end nogensinde før. Netop nu er 4. generation ved at etablere sig i virksomheden. Pocas ejer de 3 quintaer Quinta das Quartas, Quinta Sta Barbara samt Quinta de Vale de Cavalos. De er strategisk placeret i hvert område af de klassiske Douro underdistrikter. Siden 1896 er alle Pocas’ vine blevet vinificeret på Quartas og alle 3 quintas er tilplantet med tilsammen 110 hektar vinstokke.

www.pocas.pt

Quinta do Noval

Helt tilbage til 1715 kan man spore navnet på dette legendariske quinta som står for alt hvad en rigtig quinta skal stå for. Oprindeligt fik den portugisiske familie Valente foræret denne quinta af markisen af Pombal.

Familien valgte imidlertid at videresælge quintaen efter vinlusens hærgen i slutningen af 1800-tallet. Således erhvervet af Da Silva blev quintaen moderniseret og i 1930erne er den et pragteksemplar af en quinta. Arvingerne bliver flere og flere og da gården til sidst er på så mange hænder at det bliver uoverskueligt at lede den i enighed så sælges den til den franske investeringsbank AXA i 1993. Dette var kun positivt idet banken gik igang med en massiv investering i markerne og intensiverede yderligere den satsning familien havde lavet i at samle gårdens aktiviteter omkring gården og ikke have lagre i Vila Nova de Gaia.

Idag fremstår Quinta do Noval som den ypperligste quinta i området med egen vinifikationscenter og lager omkring gården.

www.quintadonoval.com

Quinta do Pego

Quinta do Pégo er en vingård beliggende på vejen fra Regua til Pinhao - ca. 3 km før Pinhao på højre side - i Dourodalen i Portugal.

Quinta do Pégo er beliggende 138 m. over Douroflodens vandoverflade og vinmarkerne er beliggende op til 350 m. over Douroflodens vandoverflade. Det er uden tvivl én af de smukkeste beliggende Quinta'er i Dourodalen.

Quinta do Pégo har produceret vin siden før 1548 - ifølge diverse historiske dokumenter. Deraf kan man udlede, at der efter al sandsynlighed har været dyrket vin på gårdens jorder siden den romerske besættelse.

Quinta do Pégo har siden januar 2000 været ejet 50% af AMKA og siden september 2003 har Quinta do Pégo været 100% ejet af AMKA, der nu står for hele projektet.

Quinta do Pégo projektet indebærer - udover naturligvis produktion af nogle af de fineste og bedste portvine - en total renovering af de gamle bygninger, nye produktionsfaciliteter samt opførelse af en række gæsteboliger på gården.

Quinta do Pégo råder i dag over ca. 33 ha. jord, hvoraf ca. 30 ha. er beplantet i 2002. Jorden er klassificeret i gruppe A, som er den absolut bedste gruppe.

Quinta do Pégos formål er at producere portvine af ypperste kvalitet. I første omgang kun Vintage port, men nu kan også købes Late Bottled Vintage port, rødvin og olivenolie.

Link til hjemmeside: www.quintadopego.com

Ramos Pinto

Portvinshistoriens Simon Spies kunne man kalde den uge Adriano som i 1880 startede med at eksportere portvin til Brasilien. Ret hurtigt fik Ramos-Pinto en markant andel af det store marked i Brasilien. Ikke mindst fordi der til en del af sortimentets portvine blev tilsat forskellige medicinskrelaterede produkter som så gjorde at vinene kunne sælges med ”helbredende” effekt. Bla. kan man den dag i dag stadig købe en Ramos-Pinto ”Quinado” hvor der er tilsat kinin som eftersigende skulle have den gavnlige effekt at den kan kurere malaria og smerter i benene! Jeg har kæmpet mig igennem nogle enkelte glas (den smager forfærdeligt) og jeg har aldrig haft malaria. Så måske virker den.

Adriano blev kendt for hans hang til de letlevende damer og de kunstfærdige plakater, med erotiske undertoner, som dannede basis i hans markedsføring af portvinen. Den dag i dag er plakaterne fra Ramos-Pinto stadig de mest udbredte. Masser af gratis markedsføring opnåede Adriano også når han under stort postyr fik kørt damer ind til hans Quinta Bom Retiro i Dourodalen helt fra Paris med tog. Bom Retiro er stadig Ramos-Pintos primære quinta men i 1974 blev ”Ervamoira” erhvervet og denne quinta er i dag både et museum for Ramos-Pinto men det er også en moderne quinta med stort vinificeringsanlæg samt veldrevne marker hvor druesorterne sirligt er plantet efter sort via ao-alto metoden idet området hvor Ervamoira er beliggende, helt ude i Douro Superior, er forholdsvist fladt og nemt tilgængeligt.

Selve quintaen levede i nogle år frem til 1995 en ret usikker tilværelse idet myndighederne var i gang med at inddæmme et stort landområde til et kraftværk. Dette ville betyde oversvømmelse for quintaen. Men de blev reddet på stregen af en lokal amatørarkæolog som i området havde fundet en masse bjerginskriptioner nogle år i forvejen og offentliggjorde disse opdagelser netop som dalen skulle have været inddæmmet. Dette betyder at der i dag står kæmpe store konstruktioner af dæmningsbygninger til offentlig skue samtidig med at nogle få turister hver dag valfarter til disse steder med inskriptionerne for at se disse. I øvrigt er de bevogtet så der ikke sker hærværk. Opdagelsen var af så stor betydning at det blev erklæret ”World Heritage” af Unesco. En tur til disse inskriptioner kan anbefales hvis man er på kanterne.

www.ramospinto.pt

Romariz

Huset blev grundlagt i 1850 af en lkoal handelsmand. Manoel Romariz. Primære eksportmarkeder i starten var de portugisiske kolonier med Brasilien som det absolut primære marked. Helt frem til 1966 blev huset drevet af familien, hvorefter det blev solgt videre ,til Guimaraens og C. I 1987 blev det handlet endnu engang . Denne gang til en gruppe britiske investeringsfolk.

Dagen i dag skulle bruges sammen med Stefano Marello, salgs- og marketingschef for Romariz som er en del af The Taylor-Fladgate Group.

Gruppen lagrer konstant mere end 50 mio. liter. De bruger kun træfade i forskellige størrelser og udelukkende ståltanke til transport og transitvine. Gruppen har for 8 år siden bygget nye administrationsbygninger nær floden Vila Nova de Gaia, i øvrigt viste det sig oven på en gammel romersk væg der stadig stod der og da området er strengt beskyttet måtte denne væg indpasses i Taylor-Fladgates nye administrationsbygninger. Alle 4 brands er samlet her. Taylor, Fonseca, Croft og Romariz. Dog forventer de at de inden for en overskuelig årrække, under 10 år, vil flytte ca 5 km længere væk for at få lettet de logistiske udfordringer som efterhånden er blevet uoverskuelige i de smalle gader i Vila Nova de Gaia.

Efter en lærerig rundvisning rundt i gruppens imponerende administrationsbygning, hvor vi blandt andet blev indviet i kunsten at arbejde med de rigtige korktyper. Det er en stor videnskab at indkøbe, opbevare og kontrollere disse forskellige korkvarianter. Dette job er et absolut prioritetsområde for virksomheden der altid arbejder mod den absolutte kvalitet på ethvert niveau. Bygningen ligger lige over det store Fonseca skilt som kan ses i kilometers afstand. Fra bygningen har man måske den mest imponerende vue over floden overhovedet da den ligger ved knækket og hermed ser man på langs af floden. Virkelig imponerende. I bygningen, hvor også den ene tappelinie forefindes skulle vi efter den private rundvisning smage 6 af de klassiske standard Romariz portvine.

Hvid extra dry som er en god eksponengt for de hvide typer med en let bitertone med grape og friskhed over sig. En vin som absolut gør sig bedst serveret chilled med tonic og en citronskive en varm sommerdag.

Herefter den økologiske som er en rubytype der såvel i drueproduktion som i den tilsatte aguardente er økologisk. Ikke noget som man i Portugal tager specielt serioøst men man er dog på markedet med et produkt til den kunde der efterspørger netop dette. Vinen er mørk, ret frugtet i stilen og med noget medicinpræg over sig. Kort i finalen og et ret anonymt bekendtskab bortset fra apoteksstilen.

Taylor Fladgate Group var iøvrigt de første til at producere og få anerkendt/godkendt en fuld økologisk portvin.

LBV 2005 er en mørk vin med friske vinøse toner. Den er ret solbæragtig. Marmelade sødmefuld og med en ret elegant fløjsblød stil i munden. Feminin og ikke så voldsom i paletten som de fleste andre LBV og godt akkompagnement til chokolade og isdesserter.

Reserva Latino er et stærk brand for Romariz. Vinen er en tawny reserve blended således at gennemsnitsvinen er ca. 5-6 år, men officielt en fabrikshemmelighed. Farven antyder noget mere alder end de 6 år. Til gengæld fornemmer man straks i næsen at frugten indikerer mindre alder. Også her er der nogen medicin og smagen er med de samme noter. Kompleks og spændende og med karakteristisk mynte-medicin i finalen.

10 års tawny er en fin eksponent for 10-års genren. Stilren i farve og duft. Lidt mørkere end forventet. Kompleks i smag med frugtede toner, nødder og en ret maskulin finale af let sprittet stil og en bolsjeri-apoteksstil.

20 års tawny har en klar orangerød farve. Sødmefuld duft ar orientalske krydderier i flot komposition med citrusolie. En fed lækker olieret smag med toner af abrikos, blomst og let krydderi. Super til kage, nødder og som hyggevin foran pejsen.

Rozes

Grundlagt i Bordeaux i 1855 netop som de franske vine blev klassificeret. Umiddelbart herefter blev der taget initiativ til at få kontor i Vila Nova de Gaia. Oprindeligt var vinene udelukkende tiltænkt det franske marked men efterhånden blev eksportmarkederne også udviklet.

I 1977 blev firmaet overtaget af Vuitton-Moët-Hennesy som med yderligere kapital forbedrede mulighederne for at lave ordentlig portvin. I 1998 blev huset solgt videre til Vranken og indgår idag i champagne konglomeratet Vranken-Pommery som driver det sammen med deres egne topmærker indenfor vinverdenen.

Taylor's

Firmaet Taylor's - eller Taylor, Fladgate & Yeatman, som det helt korrekt hedder - er over 300 år gammelt. Taylor's er stadig et personligt ejet familiefirma, som er fuldstændig uafhængigt.

Taylor's hovedsæde er beliggende i Vila Nova de Gaia. Her afskibes portvinene, som eksporteres til mindst 54 lande verden over - derudover sælges portvinene selvfølgelig også i Portugal.

Druerne til portvinene fra Taylor's dyrkes i Douro dalen på Taylor's egne tre vingårde; Quinta de Vargellas, Quinta de Terra Feita og Quinta do Junco. Derudover har Taylor's de senere år bygget vel nok det mest innovative og moderne vinificeringscenter i Portugal på deres quinta Nogueira.

I 1893 købte Taylor's Quinta de Vargellas, hvor der i 2002 er ca. 68 ha. beplantet med druestokke. Senere købte Taylor's Quinta de Terra Feita, hvor der i 2002 er ca. 61 ha. beplantet med druestokke. I 1998 købte Taylor's Quinta do Junco, hvor der i 2002 er ca. 48 ha. beplantet med druestokke.

www.taylor.pt/

Warre´s

I 1670 blev Warre's som det første britiske portvinshus grundlagt. Først i 1729 trådte den første Warre ind i firmaet.

Efter vinlusens hærgen i slutningen af 1800-tallet trådte en partner ind i firmaet nemlig Andrew James Symington. Og allerede i 1912 overtog Symington firmaet, dog med en Warre ved sin side fremtil 1955 hvor den sidste af familiens medlemmer forlod Warre's. Siden da har Warre's været fuldgyldigt medlem af Symington familien. Siden er tilkøbt quinta da Cavadinha som er hovedsubstansen til Warre's bedste vine.

Warre er primært kendte for deres helt fantastiske ufiltrerede LBV og derudover for livgardens portvin som drikke ved soldaternes vagtskifte på Amalienborg. Iøvrigt er Warre's det eneste hus som kan pryde sig af titlen leverandør til det kgl. danske hof.

www.warre.com