ITALIENSK VINORDBOG

A - Z

ITALIENSK ORD
DANSK OVERSÆTTELSE
Abboccato Halvtør. oprindeligt "nemt til munden". Betegner mild, sødlig vin med noget restsukker.
Acerbo Umoden, sur, grøn
Aciditá Syreindhold
Acidulo Syrlig eller frisk p.g.a. højt syreindhold
Acino Drue
Acqua Vand
Acuti Aggressiv
Addizionato Tilsat
Affinato in carati Lagret på små fade, f.eks. barrique.
Albeisa Piemontesisk dialekt for "fra Alba". Betegner den flasketype som mange Barolo aftappes på, og som også anvendes til andre vine fra Piemonte og Alba.
Alberello "Lille træ". System til opbinding og beskæring af vinstokke som buske eller små træer. Giver lavt drueudbytte men højt alkoholniveau. Bruges mest i Syditalien.
Alberese Kalkstensjord.
Alcool Alkohol. Forkortes på italiensk til GR (GRadi d.v.s. procent)
Amabile "Elskværdig". Halvsød, normalt lidt sødere end abboccato.
Amaro Bitter
Amarognolo/Ammandorlato Mandelagtig, bitter. Meget typisk for mange italienske vine, f.eks. Amarone, Marsala. Positivt udtryk.
Ambrato Ravfarvet, kobberfarvet. Typisk om dessertvine og aperitifvine.
Ambra Ravfarvet udgave af Marsala
Anidride carbonica Kulsyre
Annata Årgang
Annoso Der har lagret mere end 1 år. Svarer til Riserva og bruges i DOC Controguerra, Abruzzo
Appassimento Tørring af druer
Argilla Lerjord
Argilloso Lerholdig jord
Armonico Harmonisk
Aroma Aroma
Aromatisk Aromatisk f.eks. om moscato, prosecco eller traminer
Aromatizzato Tilsat aromastoffer. Om aromatiserende vine, som f.eks. Vermouth, Barolo Chinato o.a.
Asciutto Næsten helt tør
Assaggio Smagning
Austero Streng eller alvorlig. Om en stor rødvin der, som ung, har en høj alkoholstyrke, meget krop og stof.
Autoclave Tank hvori mousserende vine, lavet efter charmat-metoden sættes under kulsyretryk.
Azienda agraria/Agricola Vingård, ejendom, gods der selv dyrker hovedparten af de druer, som anvendes i deres produktion.
Azienda Vitivinicola Vingård, ejendom, gods som næsten udelukkende beskæftiger sig med produktion af druer, frem for andet landbrug.
Azienda Vinicola Vinhus/producent hvis produktion hovedsageligt bygger på indkøbte druer.
Bacchus Vingud i romersk mytologi.
Barrique 225 liters træfad til lagring af vin. Fransk udtryk der ligesom fadene kan bruges i Italien.
Barile Fad, som regel af ege- eller kastanjetræ, der indeholder mellem 2.000 og 5.000 liter vin.
Bianco Hvid
Bicchiere Glas, vinglas, drikkeglas.
Blanc de Blancs Fransk udtryk for hvisvin lavet udelukkende på grønne druer. Anvendes på nogle italienske mousserende vine.
Bordolese Bordeauxflaske, indeholdende 0,75 liter.
Bottaio Bødker
Botte Fad, tønde
Bottega Af græsk "apoteka". I vinsammenhæng en mindre, velassorteret vinhandel - tit med udskænkning.
Bottiglia Flaske
Bouguet Vinens duft
Bricco/Bric Piemontesisk betegnelse for en vinmark på toppen af en bakken, hvor forholdene med sol, varme, lys og hældning er optimale. Dvs. tit den bedste vinmark.
Brillante Krystalklar, meget lys, funklende
Brut Fransk betegnelse for tør mousserende vin. Bruges også i Italien.
Bulk Salg af vin i store partier til aftapning hos modtageren.
Calcare Kalkstensjord
Calcareo Kalkholdig
Calcareo-Argilloso kalholdig, leret jord.
Caldo Varm, rund, fyldig
Cannelino Halvsød, især om visse Frascati
Cannicci Sivbakker, der bruges til tørring af druer i Toscana
Cantina "Kælder". Vinkælder, vinstue, vinproducent, vingård.
Cantine Sociale Cooperativa Vinproducerende andelsforetagende.
Capello Sommerso Nedsænket, oversvømmet hat. Under gæringen stiger skind og kerner normalt op til overfladen, hvor de danner et låg, der ligner en hattepuld. Ved hjælp af et filter, en rist eller lignende holdes denne masse af skind og kerner nede under overfladen, så man får udtrukket mere farve, garvesyre m.v.
Carato Lille vinfad. Bruges nogle gange som synonym for barrique.
Caratello Lille vinfad, mindre end carato. Bruges traditionelt til lagring af Vin Santo
Carico Mørk, stærk
Casa Vinicola Vinhus/producent hvis produktion hovedsageligt bygger på indkøbte druer.
Cascina Gård. Udtrykket bruges hovedsageligt i Nordvestitalien.
Castello Slot
Cavatappi Proptrækker
Cerasuolo Kirsebærfarvet. Betegner visse rosévine, der normalt er lyserøde eller pink.
Chaptalisering Se zuccheraggio
Charmat Metodo Metode til fremstilling af mousserende vin, hvor anden gæringsrunde foregår i en lukket tank.
Charmat Lungo Forlænget gæring og lagring på bundfaldet. Herved opnåes et resultat, som ligger tættere på det, den ægte champagnemetode giver.
Chiaretto Lyserød
Chiaro Lys, bleg
Chilogrammo Kilo
Classico "Klassisk". Område af historisk betydning indenfor et større DOC- eller DOCG-vinområde, f.eks. Soave Classico eller Chianti Classico. Det oprindelige område for produktionen af den pågældende vin. Ofte de bedste vine.
Collarino Halsetiketten
Colle/Collina Bakke
Colli/Colline Flertal af colle/Collina
Colore Farve
Coltura promiscua Vinstokkene dyrkes sammen med oliventræer og andre afgrøder.
Coltivatore Vindyrker
Commerciante handelsforetagende eller vinaftapper der hovedsageligt arbejder med indkøbte druer eller vin.
Consorzio Frivillig sammenslutning af vinavlere og vinproducenter
Contenuto Indhold
Cooperativa viticola Vinproducerende andelsselskab
Coppa Pokallignende glas, velegnet til søde mousserende vine.
Cordone Espalieringssystem hvor vinstokkenes grene opbindes i lav højde på lange snore, spændt ud mellem 2 stolper. Betegnes ofte "spalliera".
Corpo Krop. Vinens krop og struktur.
Corposo Fyldig krop, ekstrarig.
Costa Bakkeskråning, som vender mod solen.
Cremant Mousserende vin under lidt lavere tryk. Fransk udtryk der undertiden også bruges i Italien.
Cristallino Glasklar farve. Bruges om hvidvin.
Crosta di pane Brødskorpe, en smagsnuance som findes i aromatiske hvidvine.
Cru Enkeltmarksvin med unik beliggenhed, dvs. fordelagtigt mikroklima. Fransk udtryk, som er meget anvendt i Italien, men pudsigt nok ikke officielt tilladt.
Da bere fresco Bør drikkes kold
Damigiana Glasbeholder på ca. 54 liter. Anvendes til transport af unge vine og vine, der ikke skal lagres, typisk til privat brug. Nogle producenter i Barolo bruger den stadig til lagring af deres vine en del af tiden.
Decreptito Om en vin der er død og har mistet sin genkendelighed.
Degustazione Vinsmagning
Delicato Delikat, sart, fin
DOC Denominazione di Origine Controllata. Lovfæstet geografisk oprindelsesgaranti, der trådte i kraft i 1963 og definerer dyrkningsområder, druesorter, udbytte i kilo druer og liter vine, mindst tilladte alkoholstyrke, syreindhold og ofte lagringstid m.v. Der er stor variation i kvalitetsniveauet indenfor samme DOC.
DOCG Denominazione di Origine Controllata e Garantita. Lovfæstet geografisk oprindelses- og kvalitetsgaranti, der trådte i kraft i 1980 og gælder prøvesmagte og godkendte vine fra områder, hvor der generelt produceres vin af konstant høj kvalitet.
Dolce Sød. Betegnelsen bruges normalt om de sødeste vine, der overhovedet produceres.
Dorato Guldgul, gylden
Duro Hård, uharmonisk
Dry/Ekstra dry Anvendt om mousserende vine betyder det halvtør/halvsød. De rigtigt tørre betegnes Brut eller Extra Brut eller Pas Doé
E Et lille "e" på etiketten angiver, at mængden af vin i flasken svarer til det, der er angivet på etiketten og dermed overholder de nøjagtighedskrav, der er fastsat af EU.
Enologia Ønologi. Læren om vin.
Enologo Ønolog. Bruges om en vinekspert.
Enotecnico Italiensk, akademisk grad, der tildeles personer, som har bestået et 4-årigt kursus i vindyrkning og fremstilling ved en landbrugsskole.
Enoteca Vinotek eller vinbibliotek. Finere vinudstilling, ofte med smagning og salg.
Equilibrato Afbalanceret
Erbaceo Græsagtig. Vin med en frisk, lidt umoden smag, der kan minde om græs. Bruges ofte om vine på Cabernet Franc druen.
Etereo Æterisk, flygtig
Etichetta Etiket
Ettaro Hektar
Ettolitro Hektoliter. Svarende til 100 liter. Mængden af færdig vin angives ofte i ettolitro. Det samme gælder fadstørrelser.
Extra brut Meget tør og mousserende.
Fatto Moden
Fattoria Mellemitaliensk vingård. Bestod oprindeligt af flere ejendomme. (Poderi)
Fermentazione Gæring. Bruges både om alkoholgæringen og om den malolaktiske gæring, dvs. æble- og mælkesyregæringen, som afløser den første alkoholgæring.
Fermentazione naturale Naturlig gæring
Fiacco Svag, flad.
Fiasco Flaske. Betegner de tykmavede bastomsvundne flasker fra Chianti, som i dag er blevet sjældenheder.
Filtrato dolce Om most, hvis gæring er blevet afbrudt ved filtrering og centrifugering. Giver sød vin med lav alkoholstyrke - typisk for Moscato-druen. Filtrato Dolce er teknisk set ikke vin.
Fragrante Sprød, levende.
Franco Om en vin der er åben, ligefrem og i god balance.
Fratelli Brødrene. Forkortes F.lli.
Fresco Frisk
Frizzante Let mousserende. Det samme som det franske "petillant" og det tyske "spritzig".
Frizzantino Meget svagt mousserende med en næsten umærkelig perlen.
Fruttato Frugtagtig. Smag og duft af frugt - enten frisk eller moden.
Fusto Fad. I Barolo er det på 700 liter.
Galestro Udbredt jordtype, bestående af en forvitret bjergart. Også om en trebbianobaseret, let hvidvin fra Toscana.
Callo Nero Sort hane. Symbol for sammenslutningen af producenter i Chianti Classico området. Consorzio del Marchio Storico, der står for fremstillingen af 80% af al Chianti Classico.
Gasificato/Gassato Tilsat kulsyre
Generosso Vin med en alkoholstyrke som ligger over gennemsnittet, f.eks. i særlig gode årgange.
Giallo Gul
Giallo paglierino Strågul
Giovane Ung
Gotto lavt, firkantet vinglas - meget anvendt i Veneto.
Goudron Smagsnuance, en blading af tjære og lakrids, typisk for nogle Barolo.
Gradazione alcolica/Alcoolica Alkoholprocent
Granato Granatrød. Granat er en ædelsten med dyb rød farve.
Grappolo d'Uva Drueklase
Grasso En vin der fylder godt i munden p.g.a. høje glycerolindhold.
Graticci Bakker af flettet bambus, siv eller lignende som bruges til at tørre druerne på. I Valpolicella kaldes de "Arele". Bliver efterhånden erstattet af almindelige frugtkasser.
Gusto Smag
IgT Forkortelse af Indicazioni geografiche Tipiche. Svarer til det franske Vin de Pays. En katagori der placerer vinen højere end "vino da tavola" og under DOC, idet kun den geografiske oprindelse er klassifiseret - sammen med farve, druetype og vintype.
Imbottigliato da "Aftappet af" efterfuldt af Castello eller andet f.eks. navn på vinbonde. Kan også erstattes af registreret binavn eller offentlige nummer fra det kommunale aftapperregister.
Imbottigliato all'origine Aftappet på oprindelsesstedet.
Imperiale Flaske af Bordeaux typen indeholdende 6 liter.
INE Forkortelse for "Instituto Nazionale (Commerzio) Estero, som findes trykt på korkpropperne af vin godkendt til eksport til USA. Ses ofte også på en særlig etiket på flaskehalsen.
Intenso Dyb, intens.
Invecchiato Lagret/modnet på enten fad eller flaske. Udtrykket må bruges på de enkelte DOC-vine, hvor det angiver en lovfæstet lagringstid.
Invecchiamento Lagring
Lacrima Tåre. Om vin, der fremstilles ved at lade druernes egenvægt presse mosten frem. I overført betydning om vin, som kommer fra druer, der kun er blevet presset let og nænsomt.
Leggero Let, behagelig
Limpido Klar
Liquoroso Med højt alkoholindhold ofte om hedvin, dvs. vin der kan være, men ikke nødvendigvis er, tilsat alkohol. Udtrykket bruges både om søde og tørre vine.
Litro Liter
Marchio depositato Registreret varemærke.
Macerazione carbonica Kulsyregæring. Druerne holdes hele i lukkede ståltanke, hvor gæringen foregår under kulsyretryk. Resultatet er friske, frugtagtige vine. Bruges til Novello-vine.
Marsalato/Maderizzato Om vine, som gennem langsom iltning har udviklet en bouguet, der minder om Marsala eller Madeira. Kan være et positivt udtryk i forbindelse med aperifif- og dessertvine. Ellers negativt.
Maso Ejendom eller vingård i Trentino- eller Veronaområdet.
Mattone "Mursten". Om den farve en vellagret rødvin typisk antager.
Metodo classico/Tradizionale De oftest brugte betegnelser om mousserende vine, fremstillet efter Champagne metoden, dvs. vine der er kommet under kulsyretryk ved flaskegæring.
Millesimato Mousserende vin fra en enkelt årgang eller en enkelt druehøst. Svarer til det engelske "vintage".
Mistella Druemost iblandet alkohol eller brandy med alkoholstyrke over 16% til fremstilling af Marsala.
Morbido Blød. Anvendes om en vin, der er rund, blød og moden.
Mosto Druemost
Mosto concentrato Koncentreret druemost
Mosto cotto Kogt druemost. Bruges i nogle Marsala-typer og til fremstilling af "aceto balsamico" (italiensk rødvinseddike".
Mosto fiore Druesaft, løbet fra let pressede druer.
Muffa nobile Ædel rådenskab som følge af mugsvampen Botrytis Cinerea
Nerbo Om en velstruktureret vin, der har krop og karakter.
Nero Sort
Neutro Neutaltsmagende, dvs. med lavt syreindhold
Non disperdere il Vetro nell'ambiente "Smid ikke den tomme flaske hvor som helst". Undgå at tilsvine miljøet.
Novello Årets nye vin, normalt rød. Samme som det franske Nouveau, kendt fra f.eks. Beaujolais. Vinen kan tidligst frigives den 6. november i høståret og skal tappes på flaske senest den 31. december samme år.
Odore Lugt, duft.
Opaco Uigennemsigtig. negativt udtryk.
Ordinario Om en vin der er korrekt lavet, men fremtræder lidt anonymt i sine smagskaraktaristika.
Organolettico Organoleptisk. Om en analytisk vurdering der foretages med de menneskelige sanser - syn, duft og smag.
Oro Guld. Om vine der har en dyb, gul farve, f.eks. visse Marsala vine og en række andre dessertvine.
Ossidazione Iltning
Ossigenazione Iltning af vin, f.eks. ved omhældning på karaffel.
Paglierino Lys, strågul farve.
Pallido Bleg
Passante Velsmagende. Om en vin, der uden at være enestående er tiltalende, nem at drikke og uforpligtende.
Passito Halvtørrede druer, der bruges til en kraftig, ofte sød, vin. Udtrykket bruges både om vinen og de halvtørrede druer.
Pastoso Halvtør, fyldig, rund.
Peduncolo Stilken der forbinder drueklasen med vinstokken.
Pergola Opbindingssystem hvor vinstokkenes grene bindes højt på retvinklede stolper. Mest kendt som "Pergola Trentina" fra Adigedalen.
Pieno Fyldig, indholdsrig
Pigiate a Piedi De anvendte druer er fodtrampede, dvs. knust med de bre fødder i store kar. Ses sjældent.
Pigiatura Presning af druer.
Podere Gård eller gods. Flertal "Poderi".
Poggio Bakke
Povero Tynd, pauver
Predicato Super Vino da Tavola fra det centrale Toscana, hvor førende producenter har skabt deres eget klassifikationssystem med strenge krav til druer, dyrkning og lagring.
Produttore Producent
Profumato Om en vin med kraftig, rig bouquet
Profumo Duft. Positivt udtryk.
Pronta beva Bør ikke gemmes. Klar til at drikke.
Putto Nøgen barnefigur kendt fra rennæssance kunsten. Symbol for en sammenslutning af Chianti producenter fra området uden for Chianti Classico området.
QbA Qualitetswein Bestimmter Anbaugebiete. Findes på vinetiketter i det tysksprogede Sydtyrol - svarer til DOC
Quintale Hektokilo, dvs. 100 kilo. Udbytte pr. hektar opgives i "quintale".
Raffreddato Afkølet
Recia "Øren" på veronesisk. Betegner den øverste og mest modne del af en vindrueklase.
Recioto Betegner kraftige, alkoholrige vine, lavet af halvtørrede druer. Oftest sød, men findes også tør som f.eks. i Amarone. Mest brugt i forbindelse med vine fra Valpolicella, Soave og Gambellara i Veneto.
Resa Udbytte, Både i kilo druer og i antal producerede liter.
Residui Restsukker efter gæring
Rimontaggio Metode til at udtrække mere farve, garvesyre m.v. af drueskinene ved at pumpe most eller vin over dem under gæring.
Ripasso Metode til at bibringe ung vin ekstra alkohol, farve, garvesyre, ekstrakt og syre. Vinen hældes på fade med ufiltreret/ikkepresset bundfald, rigt på sukker og gærrester, hvorved en ny gæring starter.
Riserva Bruges kun i forbindelse med DOC og DOCG vine, der har fået ekstra lang lagring. Minimumslagringstiden er officielt fastsat og skifter fra distrikt til distrikt og fra vin til vin.
Riserva speciale Som riserva, men med yderligere lagringstid. Sjælden.
Rubusto Kraftig vin med megen farve, alkohol og tannin.
Ronco Friulansk betegnelse for en vinmark anlagt i terasser.
Rosato Rosé
Rossissimi Ultrarød
Rosso Rød
Rotondo Rund og blød
Rubino Rubinrød. Typisk for unge vine.
Sapore Smag
Sapido Saftig
Secco Tør. Men mousserende vine, der er secco, indeholder noget sukker og er derfor ikke tørre.
Semisecco Halvtør (abbocato) eller halvsød (amabile)
Serbevole Holdbar
Sforzato Passitometode fra Valtellina, Lombardiet, til at øge alkoholstyrken og højne kvaliteten af en vin.
Sfuzo "Løsvægt". Bulkvin.
Solera Lagringsmetode, hvor vin, der lagrer på egefade, bliver "toppet op" med små mængder af ung/yngre vin. Benyttes i den spanske sherryproduktion og ses af og til på Sicilien og Sardinien.
Soleras Marsalatype
Sommelier Vintjener. Fransk betegnelse, der også bruges i Italien.
Sori/Suri Piemontesisk udtryk om den del af en skråning, der får mest sol, normalt den sydvendte, men man kan også se udtryk som "Sori del Mattino", som betyder med morgensol og "Sori della Sera", som betyder med aftensol.
Sottile Tynd. Om en alkoholsvag vin.
Spalliera Se under Cordone
Spritz Drik bestående af 2/3 hvidvin og 1/3 mineralvand. Populær i Norditalien om sommeren - ofte tilsat en skive citron.
Spumante Mousserende
Stravecchio Meget gammel. Sjælden betegnelse.
Sughero Kork
Sulla Vena Lidt sødlig. Det samme som "abboccato".
Superiore Btegnelse der må bruges på nogle DOC vine, som opfylder krav om højere alkoholprocent, og i de fleste tilfælde også længere lagringstid.
Svinatura Den første omstilkning, hvor den færdige vin skilles fra sit bundfald.
Tannico Garvesyreholdig, tanninholdig.
Tappo di sughero Korkprop
Tappo a corona Kapsel
Tappo a vite Skruelåg
Tartufi Trøfler
Tendone Opbindingssysteem hvor grenene bindes højt, ofte op i 2 - 2,5 meter på et gitterværk eller snore.
Tenue Sart, let, fin.
Tini Opretstående trækar i modsætning til et liggende kar, der betegnes "botte".
Tipico Typisk. Genkendelig som hørende til det pågældende distrikt.
Titolato Sammenslutningen af vinproducenter i Toscana, som markedsfører deres bedste DOC- og DOCG-vine under dette navn.
Tonnellata Ton, dvs. 1.000 kilo.
Torbido Uklar
Tranquillo Stille. Modsat frissante/vivace
Travaso Omstilkning
Uva Drue
Vecchio Gammel. Betegnelsen anvendes i Chianti-lovgivningen fra før 1984 om vin, der havde lagret i 2 år.
Vellutato Fløjlsagtig blød.
Vendemmia Vinhøst. Bruges også i betydningen årgang
Verdognolo Grønlig
Vetro Glas
Vigna/Vigneto Vinmark
Vignaiolo Vindyrker
Vigoroso Kraftig. Rig på alkohol, frugtsyre og krop.
VIDE Vitivinicoltori Italiani Di Eccellenza. Sammenslutningen af ca. 30 vinproducenter, fordelt over det meste af Italien, som kun producerer vin af druer fra egne marker. Hvert års vin og fad skal klare en uvildig, streng kontrol, analyse og smagning, før de må sælges under VIDE-logoet.
Vinaio Vinhandel. Mere jævn end enoteca.
Vin brulé Rødvin kogt med appelsinskal, kanel, nellike og sukker. God mod forkølelse. Minder lidt om gløgg.
Vinificatione Vinifikation, vinfremstilling.
Vino Vin
Vino da Pasto Hverdagsvin
Vino da taglio Blandingsvin. Normalt rød, kraftigm neutral og meget farveholdig.
Vino da Tavolo (VdT). Bordvin. Laveste katagori u hierakiet, modsvarende den franske Vin de Table og den tyske Tafelwein. En stor del af den italienske vinproduktion falder under denne katagori, og hovedparten bliver aldrig aftappet på flaske. I givet fald må kun farven angives på etiketten.
Vino da Tavola con indicazione geografica. Bordvin fra et afgrænset geografisk område. En uddøende katagori - de fleste af vinene herfra vil i fremtiden blive klassificeret under IgT. Nogle af Italiens bedste vine, som ikke kunne indplaceres under DOC- og DOCG-systemet, har været placeret i denne katagori.
Vinoso Vinøs, med smag af friskpressede druer.
Vino tipico En katagori, der har været meget lidt anvendt, og som er forsvundet, hvorefter de fleste vine herfra er kommet under IgT-klassifikationen.
Vin Santo Sød eller tør, ravgylden aperitif- eller desservin, fremstillet af halvtørrede grønne druer, som gennemgår en lang lagring på små træfade (caratelli).
Vite Vinstok, vinplante.
Vitigno Det samme som "vite"
Viticoltore Vindyrker
Viticoltura Vinavl
Vitigno Vinplantesort. Monovitigno angiver, at en vin eller en grappa er fremstillet af een sort.
Vitis Vinifera Botanisk navn for den kultiverede vinplante, der alene må bruges til fremstilling af vin. Der findes flere tusinde Vitis Vinifera.
Vivace Livlig, levende. Det samme som frizzante dvs. let perlende/let mousserende.
VQPRD Fælles EU forkortelse for kvalitetsvine, produceret i afgrænsede områder, dvs. franske AOC, spanske DO, portugisiske RD, tyske QbA, italienske DOC/DOCG og græske Oinos Topikos.
VSQPRD Fælles EU forkortelse for mousserende kvalitetsvine. Må i Italien bruges om Spumante DOC
Zuccheri Druesukker
Zuccheraggio Chaptalisering, Tilsætning af sukker til mosten for at hæve alkoholprocenten. Forbudt i Italien.

Ordbogen er gengivet fra bogen
ITALIENS VINE
med særlig tilladelse fra
Carlo Merolli - www.carlomerolli.dk