BORDEAUX - FAKTA OG TAL

DomaineRostaing

Bordeaux er beliggende ved Sydvestkysten i Frankrig i regionen Nouvelle-Aquitaine i departementet Gironde.

Bordeaux dækker et areal på 49,36 kvadratkilometer og har 252.040 indbyggere (2016).

Drueindholdet i rødvinene fra Bordeaux varierer, men samlet set er der plantet 66% Merlot, 22,5% Cabernet Sauvignon, 9,5% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot, Malbec og Carmenere.

Drueindholdet i hvidvinene fra Bordeaux varierer, men samlet set er der plantet 47% Semilion, 45% Sauvignon Blanc, 5& Muscadelle og 2% Colombard, Merlot Blanc, Sauvignon Gris og Ugni Blanc.

Der er gennem årene skrevet mange forskellige oplysninger om antallet af producenter, mængder af vin og areal af vinmarker.

Der blev i 2018 produceret lige under 500 millioner vin, svarende til 566 millioner flasker.


Gennemsnittet i de seneste 10 år er 507 millioner liter, og det er inkl. de små årgange 2013 og 2017.

Vinarealet i Bordeaux ligger konstant gennem de seneste 8 år på 111.400 hektarer, og antallet af vinproducenter er 5.834 (2018).
Cabernet Sauvignon
Der er tale om store reguleringer på bare 10 år, da der i 2007 var et areal på 120.215 hektarer og 9.500 producenter, men mellem 2006 og 2011 blev vinarealet reduceret fra 121.500 til 110.200 hektarer.
I samme periode faldt antallet af producenter fra 9.044 (2008) til nu altså 5.834 (2018).

Langt den overvejende del af produktionen kommer fra appellationen Bordeaux (rød), der står for 34,6% af produktionen, svarende til 172,5 mio.liter vin. Under denne appellationer ligger de kendte områder fra venstre bred.

Bordeaux Sup. ligger lige efter med 10,7% af produktionen, svarende til 53,5 mio.liter.

St.Emilion står for 4,4%, mens Pomerol ligger på 2,4% af den samlede vinproduktion.

Rødvin udgør 86% af den samlede produktion af vin i Bordeaux (2018).

Der er i Bordeaux 5 klassifikationer af vin:

1855 klassifikationen
Graves klassifikationen
Saint-Emilion klassifikationen
Crus Bourgeois klassifikationen
Crus Artisans klassifikationen

Du kan finde en oversigt over vinene i de forskellige klassifikationer her: Bordeaux - Vinklassifikationer

I Danmark kender vi naturligvis først og fremmest appellationerne Margaux, Pauillac, St.Estephe, St.Julien, St. Emilion, Graves og Pomerol, men Bordeaux er meget andet og faktisk meget varieret.

I Bordeaux har vi området opdelt af Gironde floden i en venstre bred (Margaux, Pauillac, St.Estephe, St.Julien, Graves, Sauternes m.fl.) og en højre bred (St.Emilion, Pomerol m.fl.).

Nedenfor finder du en oversigt over arealer (de mest interessante) i de respektive appellationer i Bordeaux:

OMRÅDE AREAL DRUER
Haut-Medoc 4.682 Cabernet Sauvignon, Malbec, Petit Verdot, Merlot
Medoc 5.522 Cabernet Sauvignon, Petit Verdot, Malbec, Merlot
St.Estephe 1.229 Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot
Listrac-Medoc 422 Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot
Molis 607 Cabernet Sauvignon, Merlot
St.Julien 908 Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot
Margaux 607 Cabernet Sauvignon, Malbec, Petit Verdot, Merlot
Pauillac 1.213 Cabernet Sauvignon, Malbec, Petit Verdot, Merlot
Canon Fronsac 243 Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot
St.Emilion 1.171 Cabernet Franc, Merlot
St.Emilion Grand Cru 4.160 Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot
Pomerol 792 Cabernet Franc, Merlot
Graves (rød) 2.528 Cabernet Sauvignon, Merlot
Pessac-Léognan (rød) 1.491 Cabernet Sauvignon, Merlot
Barsac 390 Muscadelle, Sauvignon Blanc, Sémillon
Sauternes 1.557 Muscadelle, Sauvignon Blanc, Sémillon
Bordeaux (rød) 35.003 Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec, Petit Verdot, Merlot
Bordeaux Sup. (rød) 12.363 Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec, Petit Verdot, Merlot


Vil du se kort over Bordeaux, så finder du dem her: Bordeaux - Kort over Bordeaux

Sådan ser Bordeaux ud i fakta og tal.

Vil du besøge Bordeaux, så er der ca. 1.800 kilometer fra København til Bordeaux og 1.800 kilometer fra Aarhus.

Der afgår fly fra Kastrup Lufthavn direkte til Bordeaux, mens der er stop, hvis du flyver fra Billund.


Kilder:
CIVB - Vins de Bordeaux.
Liv-ex.com
Gavin Quinney


Vinhulen.dk
Copyright
Marts 2019