CHAMPAGNE

DE FORSKELLIGE TYPER CHAMPAGNE

Man kan blive næsten helt fachineret, når man stifter bekendtskab med, hvor mange forskellige Champagne-typer der findes fra så lille et område i det nordøstlige Frankrig.

Champagnelabel Blanc de blanc:
Her er der tale om en Champagne, der er lavet på ren Chardonnay drue. Ideel til aperitif på grund af sin lette, tørre stil. Blanc de blanc betyder oversat hvid fra hvid, så det giver jo mening...
Hvis du står med en Blanc de blanc Champagne vil det tydeligt fremgå af etiketten.

Blanc de noirs:
Her har du Blanc de Blanc's modstykke. Her er nemlig tale om Champagne produceret på blå druer alene. Der kan altså kun bruges druer af typerne Pinot Noir og/eller Pinot Meunier i fremstillingen. Vinen er aldrig mørk, men den er mere gul eller guldfarvet i stilen. Vinene er mere kraftfulde og går til både ost og almindelige middage.
Hvis du står med en Blanc de Noir Champagne vil det tydeligt fremgå af etiketten.

Rosé:
Måske den mest romantiske af alle Champagner. Nogle vil kalde den tøset, men det er jo perfekt, at der er forskellige farver at vælge imellem.
Om du kalder den "pink" eller Rosé betyder ikke så meget. Det er mere et modelune. Det er mere pangfarven, der giver venner...
Rosé Champagne kan produceres på 2 måder. Den ene metode (den traditionelle) laves ved, at man tilsætter lidt almindelig Pinot Noir vin til basevinen eller cuvéen inden 2. gæring.
Den anden metode (gæringsmetoden eller skindkontaktmetoden) laves ved, at man presser drueskindet, så drueskindet har kontakt med druemosten i kort tid inden selve gæringen. Dermed fremkommer farven.
Farven kan i princippet have en uendelig kombinationsmulighed.

Non Vintage Champagne:
Non Vintage Champagne ligger tæt på 90% af den samlede produktion af Champagne. Non Vintage Champagne er billigere end Vintage Champagne, fordi Champagnen blandes af flere forskellige årgange istedet for ét høstår. Hvis der ikke er angivet et årstal på Champagneflasken, kaldes Champagnen for Non Vintage Champagne. Alle Champagne producenter skal hvert år sætte minimum 20% af deres producerede Champagne til side, som kan bruges i senere Non Vintage Champagner.
Det er ofte sådan, at Non Vintage Champagne blends bliver blandet af druer fra op til 80 forskellige marker. Da denne Champagnetype var den eneste i mere end 100 år, kaldes den ofte for klassisk Champagne.
Champagne skal lagre minimum 1 år, inden den frigives til markedet, men det er næsten standard, at producenter forlænger denne periode til 2-4 år for at tilføje Champagnen mere kompleksitet og raffinement.

Champagnelabel Vintage Champagne:
Her har vi tale om en Champagne, hvor alle druerne i produktionen skal være fra samme høstår. Det er ikke ligesom med mange andre vindistrikter således, at en organisation eller andet bestemmer, hvilke år der er Vintage år. Det afgør producenten selv. På fransk hedder Champagnen Millésimé Champagne, da vintage ikke er et frank ord.
I et godt år vil maksimalt 15% af den samlede Champagneproduktion i et Champagnehus blive brugt til Vintage Champagne.
Regulativet bestemmer, at denne type af Champagne skal lagre minimum 3 år inden frigivelse til markedet. Det er dog oftest sådan, at producenten vælger at lagre 6-7 år inden frigivelse.

Prestige Cuvée:
Her har vi sædvanligvis tale om toppen af poppen indenfor Champagne. Prestige Cuvée er en af huset blandet Champange, som er anset for at være det fornemste, som huset kan præstere.
Der er også andre navne til denne specielle blend, f.eks. Cuvée Speciale eller Premier Cru. Nogle af de mest kendte er f.eks. huset Louis Roederer's Cristal, som har meget høj status i hiphop kulturen i de senere år. Faktist er den lavet siden 1876, men oprindeligt var den alene tilegnet den russiske zar, så almindelige mennesker kom ikke i nærheden af den.
En anden savnomspunden flaske Champagne er "Dom Perignon" fra huset Möet & Chandon. Måske den første på det brede marked, hvor den første årgang 1921 blev markedsført i 1936.
Prestige Cuvée vinene bliver oftest blandet af druer alene fra Grand Cru marker, men det hænder, at også druer fra Premier Cru smutter med i blandingen.
Det er sjældent, at der laves enkeltmarkschampagne. Det er ikke specielt udbredt. En undtagelse er dog f.eks. Krugs Clos du Mesnil, hvor druerne kommer fra en enkelt Grand Cru vinmark nær Le Mesnil-sur-Oger.
Der er ingen tvivl om, at denne Champagne-type er i fremmarch i en verden, hvor vi bliver stadigt rigere og rigere og har råd til den slags små nødvendigheder.

Noget af det mest forvirrende ved Champagne er de forskellige betegnelser Brut, Extra Brut, Demi Sec o.s.v.
Det hele drejer sig alene om, hvor meget sukker der er i Champagnen. Derfor er det meget nødvendigt at kende egne smagsløg, så man kan matche dem med den korrekte flaske, når man er på indkøb.
Det er måske nok forvirrende, men der er faktisk regler for, hvornår man må kalde en Champagne for hvilket navn. Vi skal her give dig en kort oversigt: Champagnelabel
Type Sukkerindhold
(gram pr. liter)
Brut Nature 0-3
Extra Brut 0-6
Brut 0-12
Extra Dry 12-17
Dry 17-32
Demi-Sec 32-50
Doux +50


Opmærksomheden henledes på, at dette er den officielle lovgivning efter 14. juli 2009. Tidligere var generelt mere sukker tilladt i de fleste katagorier.
Det skal også lige nævnes, at lovgivningen siger, at sukkerindholdet maksimalt må afvige fra det, der står på etiketten med 3 gram. Det er faktisk ret meget, for så kan en Extra Brut jo blive til en Brut Nature, og en Brut faktisk være en Extra Dry, hvis angivelsen ikke passer med indholdet. Ja, sådan er lovgivning så fiks fra tid til anden.