Anmeldelse af Late Bottled Vintage

93

Producent: Dow's
Vintype: Rød

Land: Portugal
Område: Douro
Årgang: 2016

Forhandler: The Wine Company
Pris: 125,00 kr v/6 fl.

Rubinrød og dyb. Op af glasset kommer der indledningsvist røde bær med floral note, der suppleres af malt, dyb lakrids i kaskader og frugtens udvikling over i blomme og brombær. Ret komplekst duftbillede. Smagen er fed og sødmefuld med blomme, brombær, florale noter, malt og dyb lakrids. Saft, kraft og bundtræk er ordene til denne LBV, som år efter år fortsætter med at imponere og skille sig ud kvalitetsmæssigt. Vinen tager ingen fanger men fastholder smagerne i fedme, intensitet, kraft og sødme i balanceret forhold. Imponerende og årgangens kvalitet skinner igennem. Kanonvin til spotpris - fremragende til prisen.
Anmeldt 11-04-2021