Anmeldelse af Chateau Pavie

97

Producent: Chateau Pavie
Vintype: Rød

Land: Bordeaux
Område: St. Emilion
Årgang: 2000

Forhandler: Vinauktion
Pris: 3.500,00 kr v/1 fl.

Rubinrød over i violet. Duften er fortsat helt ung med ymer, mejeri, mørke bær, træ og vanilje og utroligt koncentreret og intens. Smagen er fed, overvældende og koncentreret med solbær, vanilje, træ og en note af ymer med flot afpasset frugtsyre og flot bid. På alle måder en mastodont, der skal have dekader i kælderen for at modne helt. Vi kan sagtens se, hvorfor Parker er vild med denne vin, for det fås ikke mere koncentreret i ung alder. Der er kog i alle gryder her. Det er en investering værd, hvis du vil have en vin, der uden nogen form for problemer lever både 30 og 40 år fra høståret. Drik 2023-2035.

Anmeldt 03-05-2020