Anmeldelse af Vacqueyras

93

Producent: Domaine La Bouissiere
Vintype: Rød

Land: Rhone
Område: Vacqueyras
Ã…rgang: 2017

Forhandler: Jysk Vin
Pris: 175,00 kr v/6 fl.

Rubinrød. Duften er kompleks med både jordbær og røde bær men også krydret touch og duften går næsten over i mint med diskrete spor af markblomst og let træ. Forførende duftbillede. Smagen er blød og rund og umiddelbart efterfulgt af enorm tyngde i fed frugt med jordbær, hindbær og blomme. Kolossal tæt vin med masser af både præcis frugtsyre og intenst bid fra tanninerne, men begge dele kan bare komme an, for frugten er eksplosiv og tæt. Kampen fortsætter i munden, hvor tanninerne tørrer kraftigt, men hvor frugten skyller dem væk og tilbage står et pragtfuldt glas vin med både kant, fasthed og fløjl. Imponerende god vin. Drik 2020-2025.
Anmeldt 08-03-2020