Anmeldelse af Champagne Brut La Grande Dame

95

Producent: Veuve Clicquot Ponsardin
Vintype: Mousserende

Land: Frankrig
Område: Champagne
Årgang: 2006

Forhandler: Vinauktion
Pris: 1.000,00 kr v/1 fl.

Strågul. Duften er frisk med flot intensitet med både æble, citrus men også diskret floral note, kalk og mineraler. Man fornemmer Champagnens ungdommelighed og potentiale. Smagen er frisk, intens og syreholdig med citrus, grønt æble, diskrete florale noter og fine kalktoner og mineralske noter. Flot fyldighed i smagen og masser af vitalitet og fine bobler. Klart en gemme-Champagne der vil vise storhed om 5-10 år. Så meget bedre end de fleste regner med og et must i kælderen.

Anmeldt 17-08-2019