Anmeldelse af Chateau Pavie

93

Producent: Chateau Pavie
Vintype: Rød

Land: Bordeaux
Område: St.Emilion
Årgang: 1974

Forhandler: Vinauktion
Pris: 1.000,00 kr v/1 fl.

Rubinrød med brun kant. Duften har mørke bær, let skovbund, svampe og krydderi i forholdsvis frisk duft uden tvivl om, at vinen dog er moden. Smagen er klassisk med mørk frugt, skovbund, svampe, læder og cigarkasse. Frugtsyren spiller fortsat friskt op, og modenheden er meget nærværende i en vin med fin balance. Imponerende hvad god opbevaring kan betyde for en Bordeaux-vin i en skidt årgang. Hvis nogen på forkant havde fortalt mig, at Pavie i årgang 1974 kunne præstere så godt, så havde jeg nok trukket på smilebåndet, men det var sådan, det var. Vil ikke udvikle sig yderligere og drikbarheden er der kun, fordi vinen er behandlet med omsorg. Drik 2019-2020

Anmeldt 23-06-2019