Anmeldelse af Amarone della Valpolicella Classico



Producent: Rubinelli Vajol
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Ã…rgang: 2010

Forhandler: Furesoevin.dk
Pris: 495,00 kr v/1 fl.

Rubinrød og tæt. Brusende, sødmefuld duft med mørke kirsebær, diskret krydderi, træ, bolsjer og et pift af makron og mandel. Smagen er blød og fed uden den mindste form for støj, inden vinen fortsætter over i smag af røde kirsebær, hyldebær, rød symfoni med fast frugtsyre, der dog pakkes flot ind i den fede og moderne stil. Bolsjenoten kommer igen midtvejs i paletten. Hele tiden har smagen lette bittertoner og tanniner der midtvejs og ud i spids banker på. Ingen hast med at drikke denne Amarone. Den er kun lige begyndt at modne. Finalen er tæt, fed og tanninhård med fantastisk længde. Meget, meget tæt på maksimale 3 glas. Drik 2018-2023. 92 point.
Anmeldt 13-03-2016