Anmeldelse af Brunello di Montalcino Vigna Loreta



Producent: Mastrojanni
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2010

Forhandler: Vinolicious
Pris: 425,00 kr v/1 fl.

Rubinrød og tæt. Duften har lak/fernis, en smule tilbageholdenhed i indledende fase, men så kommer der røde kirsebær, sveske og grensaft og florale noter. Smagen har præcis frugtsyre, intens kirsebærfrugt, træ og lakrids. Fed og cremet kirsebærfrugt tager kampen op mod hæren af tanniner, og frugten vinder og vinder og vinder. Det er den mørke stil med ristet kaffe, chokolade og træ, men der er også en gigantisk opvisning i intensitet og kraft med en fylde og fedme sjældent set. Den slags kaldes klasse, og det har denne vin så ubetinget. Den kræver dog tålmodighed, for om end den smager fint nu, så skal den gemmes.

Anmeldt 22-11-2015