Anmeldelse af Amarone della Valpolicella TB Vigneto Alto



Producent: Tommaso Bussola
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Årgang: 2007

Forhandler: Youandwine
Pris: 1.299,00 kr v/1 fl.

Violet. Duften har stor sødme suppleret med rosin, sveske, træ og lak/fernis i en let umoden duft – men for dælen, den er kraftig og traditionel i stilen. Solid koncentration i duft og på trods af de stadigt fadede noter er der alligevel røde bær dybt nede. Smagen er meget sødmefuld med rosin, sveske, træ og utrolig kraft og fedme i stilen. Man lader tankerne gå i retning af flydende sukker i konsistens - også kaldet tyktflydende. Utrolig kraft, utrolig finesse og evnen til at gemme bittertoner og tanniner er superflot. Det er en monstervin, der bør gemmes nogle år, inden du drikker den. Der er ikke mange vine på det niveau. Slutter med en del tanniner – igen indpakket i fed frugt. Fantastisk vin.

Anmeldt 15-11-2015