Anmeldelse af Brunello di Montalcino



Producent: Pian delle Querci
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2010

Forhandler: Toscavini
Pris: 249,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Næsen har stor og brusende sødme i indgangspartiet efterfulgt af røde kirsebær og liflig duft. Faktisk en veludviklet næse i tidlig alder. Florale noter kommer til. Smagen er fyldig grænsende til fed med mere mørke nuancer efter den indledende sødme af træ, røde kirsebær og markant frugtsyre, der stadig sparker sammen med tanninerne. Ganske elegant og ret ligetil Brunello, der kan drikkes ung men også gemmes. I bedømmende stund er vinen på tilbud til kr. 149,00 pr. flaske. Dejlig velsmagende vin med behov for luft, hvis du drikker den ung p.g.a. tanninerne. Drik 2015-2018.

Anmeldt 08-03-2015