Anmeldelse af Valpolicella Ripasso Sup.



Producent: Corte Cavedini
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Årgang: 2011

Forhandler: Lahvino
Pris: 130,00 kr v/12 fl.

Rubinrød og tæt. Duften er ganske let sødmefuld med brusende frugtvirilitet af kirsebær og stor dybde med diskrete krydrede noter. Smagen har fin sødme og stor blødhed og fedme med vægt på røde kirsebær, flot frugtsyre med kant og en fantastisk intensitet i smagen. Lag på lag skyller gennem munden, og vinen er lige knapt moden endnu, men den vil blive flot, når den runder helt. Endnu er den sprudlende og har bittertoner og bør ligge, men det bliver en supergod oplevelse fra og med 2015. Drik 2015-2019.
Anmeldt 17-08-2014