Anmeldelse af Oltrepo Pavese Rosso Riserva Infernot



Producent: Cabanon
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Lombardiet
Årgang: 2001

Forhandler: Cibi e Vini
Pris: 179,00 kr v/1 fl.

Violet og dyb. Fantastisk næse som præges af mørke bær som blåbær og brombær med ganske let krydret islæt bagvedliggende og en diskret sødme, som næsten gemmes i mørket. Startsmagen er heftig sødmefuld - næsten i dessertvin - og den fortsætter gennem hele paletten. Frugten af skovbær, blåbær og brombær angriber sammen med sødmen straks tungen i en herlig intensitet. Blød og fed næsten cremet vin med en liflig saftighed og helt unik smag, som er enormt spændende. Frugtsyren er dejligt nærværende. Den skal være der for at give saftighed mod frugt og sødme, og det kører som i olie. En rigtig speciel herlighed, som man ikke finder ret ofte.

Anmeldt 18.12.2004