Anmeldelse af Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Alto



Producent: Tommaso Bussola
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Årgang: 2006

Forhandler: Youandwine
Pris: 1.250,00 kr v/1 fl.

Violet. Ekstremt sødmefuld næse med træ, brune rosiner, sveske og ærke traditionel næse. Der fornemmes næsten teaktræsolie i næsen. Højkoncentreret duftspektre og jordbær kan man ikke helt afskrive. Smagen er ekstremt sødmefuld og ekstremt kraftig og intens. Mørke bær, brune rosiner, sveske og træ præger smagen, og der er tale om eksplosiv smag og enorm kompleksitet. Træ og kaffe kommer til i slutningen. Uhyggelig tæt og koncentreret. Tanninerne er markante, men de er godt gemt i den fede frugt. Højkoncentreret guf på flaske.

Anmeldt 24-11-2013