Anmeldelse af Brunello di Montalcino Riserva



Producent: Val di Suga
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2007

Forhandler: Philipson Wine
Pris: 169,95 kr v/1 fl.

Rubinrød. Duften har dette herlige indtryk af, at den er komplet. Brusende frugt med let sødme, røde kirsebær, diskret træ, friske svampe og dejlig kompleks. Utroligt imødekommende. Smagen er blød og åben med røde kirsebær, træ, svampe og likørtoner efterfulgt af bittertoner og tanninernes banken. Hele tiden i balanceret og spændstigt udtryk i mundhulen, inden vinen pakker sammen i fast greb med tanniner og kraft. Allerede nu kan man faktisk drikke og nyde vinen, men det er klart, at den bliver bedre med årene. Flot, flot Brunello, der ligger tæt på 3 glas, og der er meget mere vin i denne flaske, end der er i den almindelige udgave - og du betaler kun kr. 30 ekstra. Det kan anbefales! For dyr til "kanonvin til spotpris", men det er bestemt et fremragende køb til prisen. Imponerende helhedsbillede i denne vin med 2 solide glas. Drik 2013-2023.
Anmeldt 29-09-2013