Anmeldelse af Brunello di Montalcino



Producent: Col d'Orcia
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2007

Forhandler: SuperMarco
Pris: 260,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Blød og behagelig tæt næse af røde kirsebær, ganske let krydderi, mørk chokolade og dejlig intensistet. Næsen lover mere. Smagen er blød og rund og særdeles fyldig med kirsebær, krydderi og meget flot harmonisk opbygning, hvor det bløde fra fedmen spiller sammen med intensiteten fra frugten og bidet fra frugtsyren, hvor sidstnævnte er meget flot integreret. Vinen fremstår som en fremragende intens oplevelse med super struktur og power. Der kan ikke findes nogen kanter i denne vin, der kommer meget tæt på 3 glas. Rigtig dejlig vin. Drik 2013-2020.
Anmeldt 08-09-2013