Anmeldelse af Teroldego Rotaliano



Producent: Maso Cervara
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Trentino-Alto Adige
Årgang: 2009

Forhandler: SuperMarco
Pris: 149,00 kr v/1 fl.

Violet og helt dyb. Dyb næse med røde bær, ganske let ristet note, træ, en snert af parfume og dejlig modent præg. Smagen er frugtet, blød og nordlig i sit udtryk med den røde frugt og sit relativt friske og kolde udtryk i munden. Her finder vi også ristede toner i smagen og stor intensitet. Virkelig dejlig og harmonisk vin med masser af saft og kraft og en finale, der varer meget længe. Den slipper ikke grebet i munden. Mod finalen kommer tanniner med bid. Moden - men kan gemmes et år eller 2. Flot, flot vin til klare 2 glas. Hvis du vil prøve en norditaliensk vin, så er det her et rigtigt godt sted at sætte pengene. En af de mere ukendte DOC vine fra Italien, selv om den har været det siden 1971. Drik 2013-2016. <br>
Anmeldt 01-09-2013