Anmeldelse af Camignano Riserva



Producent: Matroneo
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2008

Forhandler: Rexwine
Pris: 125,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Duften har røde kirsebær i en fast næse med krydderi, en diskret moden bærsødme og ganske mangfoldig trods ung alder. Smagen har mørke kirsebær, ganske let træ, krydderi og er på kanten til saftig med fin frugtsyre og rette bid. Harmonisk uden kanter og med stor frugtintensitet. Herlig og rigtigt velsmagende med tanniner i finalen. Kan drikkes nu men vil vinde ved lagring i 1-2 år. Drik 2013-2016.
Anmeldt 24-03-2013