Anmeldelse af Brunello di Montalcino



Producent: RioCassero
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2007

Forhandler: Vinoble
Pris: 149,00 kr v/1 fl.

Rubinrød og lys. Duften har tydelig artiskok, svampe, røde bær over i kirsebær og stor blødhed. Som vinen står i glasset, kommer der mere frugtede noter frem - vinen skal lige åbne. Smagen er mørk i åbningen med fin frugtsyre og bid sammen med fed og mørke kirsebær. Diskrete bittertoner og kraft kommer snigende til og fylder munden. Midtvejs i paletten kommer der tanniner, der tørrer godt mod finalen. En Brunello der kan drikkes allerede, men også vil vinde ved et par års lagring, men den er faktisk allerede moden. Trænuancer kommer mod slutningen. Drik 2013-2018.
Anmeldt 13-01-2013