Anmeldelse af Montepulciano d’Abruzzo Riserva Rocca Antica



Producent: Di Camillo Vini
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Abruzzo
Årgang: 2006

Forhandler: Lahvino
Pris: 115,00 kr v/1 fl.

Dyb violet. Spændende næse med en sand bærsymfoni, hvor brombær og hindbær synes mest aktive over kirsebærene. En flig af mint fornemmes i en meget varm og indbydende næse, som er markant anderledes end man normalt møder – på den fede måde. En rigtig lille fadfætter. Smagen er let sødmefuld efterfulgt af sort peber, brombær, hindbær og mint. Træ blander sig, og det er tydeligt, at den har masser af fad. Fed, cremet smag med masser af power og frugttyngde blandet med fadets præg. Usædvanlig fed og lækker i munden med solid harmoni, rette bid fra frugtsyren og godt greb. Hvis man er til fadede vine, er denne værd at stifte bekendtskab med. Den fortjener ”kanonvin til spotpris” med fremragende til prisen. 2 solide glas. Drik 2011-2013.<br>

Anmeldt 10-04-2011