Anmeldelse af Vino Nobile di Montepulciano



Producent: Dei
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2006

Forhandler: Wine,dk
Pris: 169,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Næsen er mørk og varm med mørke kirsebær, røde bær og en solid kraft, en smule tjære og pibetobak. Smagen er let sødmefuld fra modne bær, kirsebær, pibetobak, træ og en dejlig fast frugtsyre med bid og solid kraft. Klingende klar power med fed frugt til at bakke op. Det er en rigtig italiener med saft og kraft og struktur så rank som en jernstang. Fantastisk flot vin som imponerer voldsomt og nærmer sig de forjættede 3 glas. Drik nu eller lad ligge. Næsten saftig og imponerende mængde af tanniner I finalen. Drik 2011-2018.
Anmeldt 20-03-2011