Anmeldelse af Pinot Noir



Producent: La Crotta
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Valle d'Aosta
Ã…rgang: 2009

Forhandler: Toscavini
Pris: 99,00 kr v/1 fl.

Rubinrød og ganske lys. Helt frisk og frugtstærk næse med de klassiske hindbær, vitaminpille, moden sødme og krydderi i den helt fine og duftnuancerende genre. Florale noter kommer midtvejs i duften. Yderst indbydende næse. Smagen er helt frisk og frugtet med hindbær og spændstig frugtsyre og let krydderi. Det er en klassisk kold smagspalette og typisk norditaliensk stil. Nogle vil kalde stilen spinkel, men vi kalder det bare klassisk Pinot Noir fra området. Solid kvalitet og uden kanter i smagen. Mundrensende og friskt attack på tungen. Ingen tvivl om de 2 glas. Drik 2010-2011. <br>
Anmeldt 29-08-2010