Anmeldelse af Oltrepo Pavese Bonarda Zaffo



Producent: Martilde
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Lombardiet
Årgang: 2006

Forhandler: JVS
Pris: 130,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Mørk og letlukket næse som helst vil gemme det hele for sig selv. Når man insisterer får man toner af mørke kirsebær, masser af lakrids og dybde. Smagen er mørk og saftig med mørkerøde kirsebær og en friskhed som er meget, meget fin. Lakrids er der kaskader af og frugtsyren er perfekt. Klart en vin fra det kølige nord, og den smager fint af lakrids og små bittertoner så langt man ønsker. Meget blød og vellavet vin med en lille tone af sveske midtvejs. Rigtig solid kvalitet med en lang, tanninholdig finale. 2 meget solide glas. Drik 2009-2013.
Anmeldt 31-10-2009