Anmeldelse af Realda



Producent: Anselmi
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Årgang: 2005

Forhandler: Vindunken
Pris: 135,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Mørk og krattet næse med solbær, solbærblade, let sødme og næsten blåbær. Dejlig frugtet og varm næse. Smagen er silkeblød i teksturen med smag af nyspidset blyant, solbær og krat med sødmefulde toner. Intensiv frugtsyre som giver kroppen nærvær. Harmonisk og velstruktureret vin med den klassiske Cabernet Sauvignon drue kørende gennem hele smagsspektret. God, lang finale i frugtet stil med lette tanniner. Drik 2009-2012. Solide 2 glas.
Anmeldt 29-03-2009