Anmeldelse af Vintage Port

98

Producent: Grahams
Vintype: Rød

Land: Portugal
Område: Douro
Årgang: 1963

Forhandler: Diverse
Pris: 1.500,00 kr v/1 fl.

Flot flot vintage. Farven domineres af overraskende mørke rubinrøde nuancer med let ældning. Helt utroligt. Duften er indledningsvis lukket med toner af kraftig lakrids og frisk mørk bær. Smagen er koncentreret og benhård i stilen med kraftfuld tannin i pompøs komposition med engelsk lakrids der giver en let krads fornemmelse. Pakket ind med bærnuancer og en helt utrolig flot frugt. Umiddelbart fornemmer man langt yngre vin end tilfældet er. Dette er en af de helt store legendariske vine som vil udvikle sig fantastisk frem mod 2050.
Anmeldt 25-01-2009