Anmeldelse af Aglianico del Vulture La Sfida



Producent: Cantine Bonifacio
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Basilicata
Årgang: 2003

Forhandler: Barile Vinimport
Pris: 149,00 kr v/1 fl.

Violet og dyb. Sødmefuld, slikagtig næse med vanilje, karamel, smør, mørke kirsebær i retning af likør og pænt duftende af fadets fortræffeligheder. Smagen er blød og rund med fast bid i frugtsyre og en smag af mørke kirsebær, vanilje og karamel og let sødme. God saftighed og tyngde i vinen. Helt sikkert en vin til kælderen. Der er masser af potentiale, intensitet og struktur, som skal finde sammen med hinanden over de næste år. Finalen er lang og flot med en del tanniner og bittertoner. Godt riv i den. 2 Meget solide glas på vej mod de 3.

Anmeldt 31-12-2006