Anmeldelse af Toscana Rosso Ferruggini



Producent: Giovanni Chiappini
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2004

Forhandler: Viniropa
Pris: 99,00 kr v/1 fl.

Violet. Duften er varm og sødmefuld med masser af træ og røg i retning af nyslukket lejrbål. Underneden er masser af modne kirsebær, lakrids og krydderi. Flot næse. Smagen er sødmefuld og krydret med masser af lakrids, jordbær, kirsebær, træ og røg. Blød og spændstig smag hvor friskheden, frugtsyren og det saftige snit spiller godt sammen. Veldrejet vin med en del tanniner i finalen. Bør ligge et års tid, inden man begynder at nyde. Den er endnu spæd.
Anmeldt 09.12.2006