Anmeldelse af Barbera d'Asti Sup. Il Giorgione



Producent: Villa Fiorita
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Årgang: 1999

Forhandler: Carlo Merolli
Pris: 166,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Mørk og rustik næse med næsten ren egetræ, ultramørke kirsebær, en anelse sødme samt masser af røg. Det er ikke duft vi mangler her. Vi kører i retning af skovens blade på våd bund! Smagen er mørk, ganske let sødmefuld og helt befriet for leflen for masserne. Den er hård og kontant med en frugtsyre der ridser i emaljen og alligevel ganske blød og rund. Temmelig mange bittertoner og rå stil gennem hele smagen. Egentlig bare old school Barbera. Finalen hører til i den kortere ende med toner af lakrids. Svær at blive klog på, svær at fange. Nok en vin der deler vandene. Bør drikkes i 2007 - gerne første halvdel.
Anmeldt 02.12.2006