Anmeldelse af Recioto di Soave La Perlara 0,5 liter



Producent: Ca’ Rugate
Vintype: Sød

Land: Italien
Område: Veneto
Årgang: 2007

Forhandler: BB Vinimport
Pris: 179,00 kr v/6 fl.

Gylden over i rav. Næsen er let sødmefuld og frisk med abrikos, fersken og melon. Rigtig nuanceret næse med mange indtryk. Smagen er fed og cremet med fløjlsblød, olieret smag af abrikos, fersken, melon og små toastnoter. Man kan argumentere for en lille citrusnote i spids. Dejlig fast frugtsyre som giver modvægt til det fede og cremede i vinen og straks trækker over og giver let syrlighed og finesse midtvejs i smagen. En perle af en Recioto. Den har en fuldstændig balance, som den bare hviler i. Flotte 3 glas.

Anmeldt 12-12-2009