WINEMAKERS DINNER
CASCINA PUNSET(PIEMONTE)

Arrangeret af Ché Fè og Cibi e Vini på
Trattoria Ché Fè i København


che fe
Lørdag, den 29. april 2017 havde Vinhulen.dk fornøjelsen af at være til winemakers dinner med Piemonte producenten Punset på Trattoria Ché Fè i det indre København.

Trattoria Ché Fè havde i samarbejde med min gamle ven Fabio fra Cibi e Vini på Christianshavn arrangeret en winemakers dinner med Punset.

Fabio driver denne lille og hyggelige forretning på Torvegade på Christianshavn sammen med sin kone Mie. Fokus er på italienske, økologiske vine og italienske delikatesser samt et strålende dagligt udvalg af friske, italienske småretter, der kan tages med på kontoret eller hjem til aftensmaden.

Fabio har desuden erhvervet et dejligt og stort nyt lokale, hvor han selv afholder vinsmagninger for kunderne, men der er også mulighed for at leje lokalet til samme formål.

Tidligere foregik de i den lille forretning, hvor vi ofte sad lidt klemt men i fremragende selskab, når vi f.eks. vertikalsmagte Messorio eller Paleo fra Le Macchiole. Minderne fra denne tid bringer altid et smil frem på undertegnedes læber.

Modsat mange andre steder, så afholdes winemakers dinner på Ché Fè fredage og lørdage, og det giver de fleste af os vin- og madelskere mulighed for at deltage, da hverdagene kan være travle med andre og vigtige opgaver, der ikke giver mulighed for at slappe af og nyde mad og alkohol, når man skal være frisk næste dag…

che fe

Til højre ser du asparges rullet med speck (tøget skinke), der var en af de indledende småretter...

Normalt foretrækker restauranter at fylde kalenderen med disse arrangementer på de mere stille ugedage, da man som regel kan fylde bordene op i weekenden uden.

Trattoria Ché Fé er heldigvis ikke nødsaget til alene at anvende denne procedure, og det er lækkert for de travle.

Denne aften skulle vi nyde en menu bestående af:

ANTIPASTI:
3 Apetizer
- Asparges rullet med speck (tøget skinke)
- Polpetta, kalve kødboller med Burrata creme og sauce af røget chili
- Chips di polenta med lever og løg

Taglieri di Salumi:
Cruda di Parma
Salame med hvidløg
Spalla di san secondo
Puntarelle cikorie - blandede grøntsager i eddike, soltørrede tomater og oliven

che fe

Antipasto:
Vitello Tonnato

Primo:
Risotto med brændenælder, frisk salsiccia pølser, nebbiolo vin og rød Vermouth.

Secondo:
Sorana kalvetyksteg med sauce, kejserhatte og Pioppini svampe.

Dolce:
Formaggi med pære og balsamico tradizione di Modena - 25 år gammel.

Til venstre ser du Chips di polenta med lever og løg, der var én af aftenens højdepunkter med en helt perfekt stegt lever - og lever bryder jeg mig normalt slet ikke om, men det var gudelækkert.

che fe

Det virker mere voldsomt med så mange retter, end det er, når man ser programmet, da der indledningsvist er tale om små hapsere, indtil vi kommer til Vitello Tonnato.

Du er helt mæt, når du går fra Trattoria Ché Fè, men det er på den gode måde, og maden er hele vejen igennem ledsaget af vinene fra piemonte producenten Punset.

Som altid meget veltillavet, italiensk mad og Trattoria Ché Fè skifter hyppigt menuer, hvilket er dejligt for os, der frekventerer stedet hyppigt.

Trattoria Ché Fè havde denne aften besøg af Marina Marcarino, ejeren af Punset, der siden 1982 har drevet økologisk vindrift i byen Neive i Barbaresco.

Siden 1999 har Punset været Biodynamisk. Der er altså tale om økologi med økologi på, og Punset var så absolut det første vineri i området, der gik over til økologisk drift.

Der bruges ingen former for pestisider eller gødning - altså den ægte vare når vi taler økologisk vin.

Punset betyder på piemontesisk dialekt "lille bjerg", og her laves vinen ved naturlig gæring uden tilsætning af gær, men under min samtale med Marina udtrykte hun stor bekymring for vejrets udvikling i området, hvor temperaturen over døgnet kan svinge med over 20 grader, hvilket druerne har svært ved at klare.

che fe
Glædeligt nok kunne Marina fortælle, at den seneste tids nattefrost ikke har ramt området hårdt, så årgang 2017 skulle ikke blive påvirket.

I 1964 besluttede Marina og familien at sælge deres vine i butikker og restauranter, hvor vinene tidligere alene blev drukket af familien, som det var normalt på den tid i mange områder af Italien.

Filosofien er at fremstille vin i komplet harmoni med naturen. I 2004 stiftede hun Consortium Vintesa, der er en sammenslutning af biodynamiske vinproducenter med samme filosofi som Punset.

Til venstre ser du den utroligt velsmagende Vitello Tonnato, der havde perfekt tillavet kalvekød. Det er en klassisk ret, når du kommer til Piemonte. Der findes nærmest ikke en lokal restaurant, hvor denne velsmagende ret ikke indgår i menuerne.

Ovenfor ser du den utroligt velsmagende Dolcetto d'Alba, som jeg fandt absolut én af aftenens højdepunkter. Den koster kr. 110, men den er alle pengene hver. Tæt og kompromisløs i frugten med afsluttende greb af tanniner, som det er rigtigt i denne klassiske vintype.

Undertegnede havde virkelig anledning til at nyde vin og mad, da min ledsager desværre var blevet syg. Her var jeg vidne til ejeren Alessandro Jacoponi's tæft for at få gæsterne til at føle sig velkomne, mens chefkokken Enrico Cecilian tryllede i køkkenet sammen med sine assistenter.

che fe

Biotratorria Ché Fè er dog også opmærksomme og søde servitricer, der er meget opmærksomme på gæsternes behov. Konstant opfyldning af vand, brød og afrydning af glas og tallerkener.

Det flyder på den helt rigtige og opmærksomme måde. Der er ingen tvivl om, at man føler sig velkommen, og læserne vil vide, at undertegnede ofte finder vej til denne oase, når der skal nydes god mad og vin.

Denne aften skulle vi hele vinprogrammet i gennem fra hvidvin til rødvin fra Punsets sortiment.

Til højre ser du Risotto med brændenælder, frisk salsiccia pølser, nebbiolo vin og rød Vermouth.

Flot og velsmagende - lidt for fast i konsistensen, hvis man skal være helt tro med den klassiske udgave :-)

Stamgæster vil vide, at Alessandro vandt VM i risotto få år tilbage, så smagen kan man bestemt ikke sige noget negativt om. Det er en sanseoplevelse...

Nu skal det handle om aftenens vine og vurderingerne af samme.

che fe

Lad os kigge nærmere på en samlet oversigt over aftenens vine, hvor du kan klikke på en specifik vin for at se Vinhulen.dk's bedømmelse og vinens pris: Online fra lørdag, den 13. maj 2017.

Prosecco 2015, Ardenghi
Langhe Arneis 2016, Punset
Langhe Rosso 2015, Punset
Dolcetto d'Alba 2015, Punset
Barbera d'Alba 2015, Punset
Barbaresco Riserva 2011, Punset
Barbaresco Campo Quadro 2009, Punset

Det bemærkes, at Prosecco'en til velkomst er fra Biotrattoria Ché Fè's eget udvalg af vine.

Langhe Arneis er en flot hvidvin med rette syre og bid sammen med de klassiske duft- og smagsnuancer.

Neh Rosso er en vin af blandede druer på udmærket niveau og det samme er gældende for Barbera d'Alba, som undertegnede dog ikke var specielt imponeret af. Lidt for syret efter min smag og mundrensende - udpræget madvin.

che fe

Til gengæld er Dolcetto d'Alba en stor oplevelse. Blød og rund smag med flot, tæt frugt og rigtig lækker med lette tanniner i finalen. Netop Dolcetto er kendetegnet ved mange tanniner men ingen syre, mens Barbera har masser af syre men få tanniner.

Til højre ser du tilbehøret til hovedretten - Sorana kalvetyksteg med sauce, kejserhatte og Pioppini svampe.

I bund og grund er der tale om et valg mellem syre og tanniner, når du skal vælge mellem disse 2, og denne aften hældte jeg markant til Dolcetto'en.

Så skete der noget interessant. Vi skulle smage Barbareco Riserva 2011 og Barbaresco Campo Quadro 2009.

Normalt gør enkeltmarkerne det bedst, men i dette tilfælde fandt jeg faktisk Barbaresco Riserva 2011 bedst blandt de 2 gode vine.

che fe

Efter en finale med Campo Quadro og fremragende Formaggi med pære og balsamico tradizione di Modena - 25 år gammel gik aftenen på hæld.

Efter en kop italiensk kaffe var det tid til at vende næsen hjemad efter en forrygende aften med dejlig mad fra Biotrattoria Ché Fè og vin fra Punset, importeret af Cibi e Vini.

En sand fornøjelse...

Du finder La Trattoria Ché Fè her: Trattoria Ché Fè

Du finder Cibi e Vini her: Cibi e Vini

Du finder Cascina Alberta her: Punset




Michael Christensen
Vinhulen.dk
Copyright 2017