Italiensk Vin - 2. reviderede udgave
Thomas Ilkjær, Paolo Lolli, Finn Årosin Madsen, Arne Ronold og Ol Udsen


Boganmeldelse

I 2003 udkom bogen Politikkens bog om Italiensk Vin. Bogen har for mange tilhængere af italiensk vin været et gedigent opslagsværk på bedste faglige og faktuelle niveau - og nu er 2. reviderede udgave på gaden.

Bogen er på 409 sider og koster kr. 299,00 fra Politikkens Forlag.

Som forfatterne skriver i forordet i august måned 2008, så var det en nødvendighed at komme i en stærkt revideret udgave, da mangfoldigheden i italiensk vin fortsat udvikler sig markant.

Forfatterne satte sig oprindeligt for at lave en bog om italiensk vin, som skulle være en milepæl indenfor emnet - det lykkedes - og bogen var og er fortsat en af de bedste bøger om italiensk vin worldwide.
Hvad skal vi så med en ny udgave?
Jo, vi skal begaves med opdaterede oplysninger til 2008-niveau, have flere druetyper gennemgået, have lidt statistik om italiensk vin og have vort sigtekorn rettet lidt ind i forhold til rangeringen af regionerne. Specielt skal afsnittet med oplysninger om konsulterende ønologer fremhæves tillige med oversigten i Piemonte over, hvem der bruger hvilke marker.

Det er altid dejligt, når en bog fra tid til anden opdateres, da det trykte medie ofte taber til internettet, når det kommer til opdateret viden - og det gælder specielt for italiensk vin, som hele tiden skifter spor, takt og niveau.
Lige dele dejligt er det også, at man med sådan en bog kommer i kyndige hænder, da bogen simpelthen er skrevet af nogle af de personer i DK, der ved mest om italiensk vin.

Thomas Ilkjær er redaktør af bogen, og vi kender Thomas Ilkjær for hans enorme viden om italiensk vin og hans akkuratesse for den mindste detalje.
Thomas Ilkjær kender typisk alle vinene fra en producent, hele historien om producenten og hele lovgivningen bag vinene. Det findes også andre steder, men det er lige før, at Thomas også kender farven på gruset i producentens indkørsel. Det er denne sans for detaljen, der gør én i stand til at begå en så omfangsrig og nøjagtig bog.
Og så gør det jo heller ikke noget, at man har hjælp af andre kompetente kræfter i form af Paolo Lolli, Finn Årosin Madsen (dog ikke med i 2. udgaven), Arne Ronold og Ole Udsen.

Bogen har alt det, som man forventer - og vi forventer meget!
Den skal stå på hylden som et opslagsværk efter at man har smidt alle de andre bøger om italiensk vin væk, og det kan den!
De bedste bøger er dem, hvor det er svært at finde fejl - også selv om man leder grundigt. Det er ensige meget svært i denne bog!
Bogen er fortsat gedigen, fagligt korrekt, omfangsrig og detaljeorienteret. Specielt finder vi det prisværdigt, at der foretages en omfangsdisponering i bogen alt efter vinenes vigtighed. Det er jo en subjektiv betragtning, men det er Vinhulen.dk's opfattelse, at disponeringen er foretaget neutralt og velovervejet.
Når man er så dygtig som de 5 skribenter er, kan man tillade sig at sætte ny standard for, hvad der er væsentligt, og hvad der er uvæsentligt. Denne ret kan man vælge at bruge med omtanke, og det synes jeg, at forfatterne begaver os med på en sober og fornem måde.

Sådan en bog må nødvendigvis have mangler og skabe en vis form for debat, da vi ikke alle kan være enige om alt.

Allerede når bogen kommer på gaden er en del af oplysningerne forældede. F.eks er der nu 40 DOCG vine, hvor bogen nævner 38. Det er der intet at gøre ved. Den slags kaldes udvikling.
Derimod kunne man godt have ønsket, at bogen lige havde berørt de ændrede EU-regler, der fra og med 2009 vil betyde, at der ikke længere officielt er noget der hedder DOC og DOCG. Det er virkelig væsentligt, da ingen p.t. har overblik over, hvad dette vil føre til, endsige kender reglerne. Det kunne give lidt debat og nye indfaldsvinkler til vor alles interesseområde - italiensk vin.

Så er der også lige et par svipsere, hvor opdateringen er kikset. Under producenten Rocche Dei Manzoni kunne der godt have stået, at ejeren Valentino Migliorini døde for næsten nøjagtigt et år siden. Læser man afsnittet lever han endnu.
Måske skulle man også have nævnt, at Rocche dei Manzoni har bygget et kæmpemæssig og aldeles overdådigt "marmorpalads" under jorden, hvor det kuppelformede loft er udformet som loftet i det sixtinske kapel og marmorsøjlerne er udsmykket med malerier af vigtige personer gennem 200 år for Barolo-produktionen. I hele den runde konstruktion i hvælvinger gemmer man alle Barolo vinene, som endnu ikke er solgt.

Måske afsnittet om topproducenter skal have en grundigere opdatering næste gang. Mange steder er der intet ændret.

Undertegnede er heller ikke altid lige enig i vigtigheden i de udvalgte producenter. Hvorfor er f.eks. Schiavenza udeladt fra Serralunga d'Alba? Ikke engang under "andre anbefalelsesværdige producenter" er denne producent nævnt. Til gengæld er Porta Rossa nævnt. Hvad gik der galt her?

Nå, det er trods alt detaljer. Bogen er noget nær 99,99% korrekt. Jeg tror faktisk ikke, at man kan komme højere. Det er stadig en fuldstændig overdådig bog, som på en gang gør resten af samlingen af italienske vinbøger overflødig.
Denne bog er som sin forgænger en milepæl, mission accomplished, i sin genre.
Den vil aldrig samle støv, men heldigvis er den indbundet solidt. Det er en nødvendighed, for den vil blive brugt flittigt i årene fremover.

Undertegnedes varmeste anbefalinger af denne bog. Dens lige kendes ikke på dansk.