Temasmagning - Barolo/Barbaresco

Lørdag, den 11. november 2017

Temasmagning 2017 - Barolo/Barbaresco

...Også i 2017 afholder Vinhulen.dk temasmagning af Barolo/Barbaresco, da vi årligt holder øje med udviklingen i dette fantastiske område.

Både Barolo og Barbaresco hører til blandt Italiens esser i ærmet, når det kommer til fantastiske vine.

Temasmagingen i 2017 har et klart og næsten fuldstændigt Barolo-tema, da langt hovedparten af de indleverede vine er Barolo'er.

Barolo og Barbaresco hører sig alle årstider til - undtaget måske lige sommer. Det er tunge, fyldige vine, der river i mundtøjet og udfordrer smageren, men med rette fremstilling er de noget af Italiens mest ædle vine - specielt når de modner efter nogle år i kælderen.

Det gør dog ikke om på, at man tydeligt kan smage kvalitet allerede ved release af vinen.

Hovedparten af de indleverede vine er naturligt vine i ret ung alder, da vinhandlere traditionelt ikke ligger inde med hele bagkataloget, men der er faktisk vine med alder imellem.

Lige i øjeblikket er markedet åbent for den meget roste årgang 2013 fra Barolo. Det vurderes mange steder, at den er på højde med årgang 2010, og skal man bedømme på Barbaresco 2013, der kom sidste år, har vi meget at se frem til, når vinene er modne.
Temasmagning 2017 - Barolo/Barbaresco

Ved denne temasmagning ser vi frem til vine fra årgang 2005 - 2013, så der er et bredt spænd.

Her er listen over deltagende vine:

Barbaresco Froi 2011, Massimo Rivetti, kr. 179,00 v/6, Jysk Vin
Barolo 2011, Seghesio, kr. 198,00 v/6, 7 Vini
Barolo Cascina Massara 2005, Burlotto, kr. 198,00 v/1, Wine Consult
Barolo Cascina Massara 2007, Burlotto, kr. 198,00 v/1, Wine Consult
Barolo Cascina Massara 2009, Burlotto, kr. 198,00 v/1, Wine Consult
Barbaresco 2012, Demarie, kr. 199,00 v/6, Rudersdal Vin
Barolo Rocche dell'Annunziata 2011, Gagliasso, kr. 248,00 v/6, Vinotheket
Barolo Cascina Massara 2011, Burlotto, kr. 259,00 v/6, Youandwine
Barolo Cascina Massara 2010, Burlotto, kr. 295,00 v/6, Youandwine
Barolo 2007, Demarie, kr. 325,00 v/6, Rudersdal Vin
Barbaresco Riserva 2009, Demarie, kr. 325,00 v/6, Rudersdal Vin
Barolo Arborina 2013, Corino, kr. 349,00 v/1 (tilbud), Domaine Brandis
Barolo 2013, Brovia, kr. 349,00 v/1 (tilbud), Domaine Brandis
Barolo Pi Vigne 2007, Silvio Grasso, kr. 499,00 v/1, Toscavini
Barolo Gavarini Chiniera 2013, Elio Grasso, kr. 555,00 v/6, Jysk Vin
Barolo Le Vigne 2012, Luciano Sandrone, kr. 599,00 v/1 (tilbud), Domaine Brandis

Temasmagning 2017 - Barolo/Barbaresco

Prisniveauet til denne temasmagning ligger fra kr. 179,00 til kr. 749,00, så hvis du er til Barolo og Barbaresco er der noget for enhver pengepung.

Det spændende er altid at se, om de dyreste vine rent faktisk også er de bedste :-)

Denne temasmagning blev et både/og. De dyre vine er helt generelt også de kvalitetsmæssigt bedste. Alt andet ville også være betænkeligt :-)

Dog er der dyre vine, der klarer sig dårligere end forventet, men der er også billigere udgaver, der kan gøre modstand.

Så er vi fremme ved resultatet af temasmagningen. Du kan finde en specifik vurdering af hver enkelt vin, ved at klikke på vinen nedenfor.

01. Barolo Gavarini Chiniera 2013, Elio Grasso
02. Barolo Le Vigne 2012, Luciano Sandrone
03. Barolo Pi Vigne 2007, Silvio Grasso
04. Barbaresco Riserva 2009, Demarie
04. Barolo Arborina 2013, Corino
06. Barolo Cascina Massara 2009, Burlotto
06. Barolo Cascina Massara 2010, Burlotto
Temasmagning 2017 - Barolo/Barbaresco

06. Barolo 2007, Demarie
06. Barolo 2013, Brovia
10. Barolo Rocche dell'Annunziata 2011, Gagliasso
10. Barbaresco Froi 2011, Massimo Rivetti
10. Barolo 2011, Seghesio
10. Barolo Cascina Massara 2007, Burlotto
14. Barbaresco 2012, Demarie
14. Barolo Cascina Massara 2005, Burlotto
16. Barolo Cascina Massara 2011, Burlotto

Stort tillykke til vinderen Barolo Gavarini Chiniera 2013 fra producenten Elio Grasso, der dermed gave Jysk Vin en sejr i årets temasmagning.

Vinen er lige et point stærkere end 2. pladsen, der indtages af Barolo Le Vigne 2012 fra producenten Luciano Sandrone, importeret af Domaine Brandis.

Vi tænker, at årgang 2013 blev afgørende for placeringen, da 2013 er en større årgang end 2012.

3. pladsen går til Barolo Pi Vigne 2007 fra producenten Silvio Grasso. Den er virkelig tæt og hård og klassisk Barolo, når det virkelig skal smage af noget og have en fantastisk balance.
Temasmagning 2017 - Barolo/Barbaresco

På 4. pladsen finder vi Barbaresco Riserva 2009 fra producenten Demarie, der gør det virkelig godt.

Herefter kommer vinene som perler på en snor der ned af. Højeste rating var 94, og den laveste var 85, men hovedparten af vinene ligger i intervallet 88 - 91 point.

Generelt højt kvalitet i vinene og dejligt at se, at der rent faktisk fortsat er ældre årgange i handlen. Så kan man både købe vine til at gemme eller til at drikke nu.

En stor tak til de medvirkende vinhandlere for at gøre smagningen festlig og give læserne en række solide valgmuligheder for valg af Barolo eller Barbaresco.

Næste uge vender vi os mod en ny temasmagning - Bordeaux.

God fornøjelse...

Vinhulen.dk
Copyright 2017