Anmeldelse af Rosso di Orma



Producent: Tenuta Sette Ponti
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2022

Forhandler: Supervin
Pris: 119,95 kr v/6 fl.

Rubinrød. Duften rummer røde, støvede kirsebær og solbær med trænote, cedertræk, kaffe og tobak. Meget frisk og ungdommelig duft der er ganske naturlig i en vin fra 2022. Smagen er blød og fra indledningen intens og fyldt med træ, kaffe, cedertræ og tobak sammen med frisk frugtsyre med bid og masser af tannin. Frugten er solbær og kirsebær i Bordeaux-stilen med det italienske touch via let syrlig tilføjelse. Masser af kræfter i denne vin, der er i fuldkommen balance. Vinen bør dog gennem i et par år, da den lige skal modne helt. Flot glas med masser af saft og kraft. Drik 2025-2032. 91 point.
Anmeldt 04-02-2024