Anmeldelse af Amarone della Valpolicella Tremenel



Producent: Villa Erbice
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Årgang: 2007

Forhandler: Rudersdal Vin
Pris: 350,00 kr v/6 fl.

Violet. Mørk og letparfumeret næse med lakrids, bolværk og underliggende sødme. Virker let lukket i næsen med trænoter. Smagen er blød og rund med fedme og kirsebærfrugt og lette grønne noter. Parfume og trænoter kommer frem sammen med helt sorte kirsebær og kaffe. Svulstig og saftig stil i munden med masser af power og kraft, men den skal ligge nogle år, inden den er helt moden. Harmonisk og jernhård struktur med flot syre og kontante tanniner.

Anmeldt 24-11-2013