Anmeldelse af Barbera colli Tortonesi Vighét
Producent: Valli Unite
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2001
Forhandler: Cibi e Vini
Pris: 109,00 kr v/1 fl.
Rubinrød med violet nuance. magtfuld, dyb næse med sødme, skovbund, tjære, lakrids og kirsebær. Efter kort tid titter parfumen frem. Smagen er blød og fast med spark i frugtsyren sammen med den modne kirsebærfrugt. Meget fyldig over i fed smag, hvor kombinationen af den friske syre og frugtens tyngde og vinens saftighed danner en fin helhed, som behager smagsløgene. Finalen varer længe med hjælp fra en symfoni af tanniner. Kan snildt henlægges 1 år. Magtfuld og koncentreret vin.
Anmeldt 26.08.2006