Anmeldelse af Champagne Vintage Brut

95

Producent: Krug
Vintype: Mousserende

Land: Krug
Område: Champagne
Årgang: 2004

Forhandler: Sigurd Mullers Vinhandel
Pris: 2.500,00 kr v/1 fl.

Gylden til gul. Duften indleder med modent indtryk med æble, honning, brioche, smørkaramel og et touch af skovbund i klassisk Krug-stil. Duften er på nuværende tidspunkt helt moden og forførende, og man kunne dufte hele aftenen til denne Champagne. Smagen er intens og tæt med generelt modne noter, der fortæller, at Champagnen er ramt i sit drikkevindue. Nuancer af æble, honning, brioche, smørkaramel og skovbund. Boblerne har fundet et niveau, hvor de supplerer smagsnuancerne fornemt uden at dominere og fjerne fokus. Vintage Brut 2004 smager ganske enkelt fremragende nu og vil gøre det de næste ca. 10 år. Drik 2021-2030.
Anmeldt 17-10-2021