Anmeldelse af Sassicaia



Producent: Tenuta San Guido
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2006

Forhandler: Vinauktion
Pris: 1.500,00 kr v/1 fl.

Rubinrød til violet. Duften er fortsat ung med solbær og krydderier i den klassiske Sassicaia-stil og eminent tæt på Bordeaux – dog lidt varmere i duften end oftest. Smagen er intens med solbær og krydderi med fast frugtsyre med bid og lidt strammere end normalt og stadig et stykke fra modenhed. Intens og balanceret vin uden støj – bare kraftfuld og veldrejet. Den fortjener en god plads i kælderen, for den bliver ædel og rank, når den når sin fulde modenhed om 5-10 år. Fremragende glas. Drik 2020-2027. 95 point.

Anmeldt 03-05-2020