Anmeldelse af Barbera d'Alba Riserva Vigneto Pozzo dell'Annunziata



Producent: Roberto Voerzio
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2001

Forhandler: Vinauktion
Pris: 1.200,00 kr v/1 fl.

Violet over i rubinrød. Næsen har mistet noget af sin oprindelige Barbera stil til fordel for en mere klassisk Piemonte-stil, hvor man dufter brombær og røde kirsebær sammen med lakrids og et hav af lækre undertoner. Smagen er intens og helt imponerende frugtet med masser af præcis frugtsyre og blød frugt, hvor alderen har gjort vinen 100 procent harmonisk og fed- helt blottet for tanniner. Nogle mener, at Barbera ikke kan holde sig. Det er en stor fejlopfattelse. De bedste er lige så længelevende som Barolo, og dette er et smukt og klassisk eksempel fra den moderne skole. Det er en fremragende flaske vin, der ville slå mange af områdets Baroloer med længder. Imponerende, massiv og intens oplevelse - og der er flere år tilbage i flasken. Drik 2015-2018.
Anmeldt 09-04-2015