Anmeldelse af Chianti Classico Il Margone Gran Selezione



Producent: Il Molino di Grace
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2010

Forhandler: BB Vinimport
Pris: 229,00 kr v/6 fl.

Rubinrød. Brusende og sødmefuld næse med røde kirsebær, træ og gedigen velduft og små noter af cedertræ og parfume. Kompleks næse. Smagen er blød og fast med masser af træ, røg, røde kirsebær og fast, frugtsyre - og så kommer intensiteten bankende. Voldsom ung og upoleret på nuværende tidspunkt, men den er bygget til 5-7 års lagring, inden den skal nydes i begyndende fase, og den vil sikkert bare blive mere og mere harmonisk og poleret herefter. Tanninerne banker i munden. Der er lag på lag af frugt, der gerne vil frem og supplere fadnoterne, men det kommer til at tage nogle år. Fremragende Chianti Classico der viser vejen for området. Ingen tvivl om de 3 glas - bare ærgerligt at man skal vente så mange år. Drik 2017-2025.

Anmeldt 29-03-2015