Anmeldelse af Nero D’Avola Cutaja



Producent: Carusu & Minini
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Sicilien
Ã…rgang: 2011

Forhandler: Toscavini
Pris: 99,00 kr v/1 fl.

Violet. Næsen har et mørkt præg over sig med træ, lejrbål, brombær, morbær og dejlig venlig stil. Virkelig intens næse hvor duften virkelig tager fat i smageren og behager. Smagen er mørk og blød med stor frugtintensitet af brombær, morbær og kirsebær med supplement af træ og røg. Frugtsyren er lige tilpas, sålænge den får plads – tanninerne vil nemlig gerne frem i denne unge vin. Endnu knapt moden, men den kan om et par år folde sig virkelig ud og imponere, da der er masser af potentiale og power i denne vin. Tanninerne er endnu hårde og kontante. 2 yderst solide glas og til tilbudsprisen på kr. 99 er den ”kanonvin til spotpris – fremragende til prisen. Drik 2015-2019.
Anmeldt 19-01-2014