Anmeldelse af Barolo Bricco Rocche



Producent: Bricco Rocche-Bricco Asili
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Årgang: 1999

Forhandler: Philipson Wine
Pris: 900,00 kr v/12 fl.

Rubinrød med brun kant. Dyb lakridset duft med mørk nebbiolofrugt, vanilje og træ. Smagen er stram og alligevel elegant. Frugtsyren er sat intet mindre end perfekt, og fadet runder fint. Toner af lakrids, blomme og mørk chokolade trænger frem. Intens og kraftfuld men samtidigt superstruktureret og superelegant. Man finder megen glæde i denne Barolo, som vil holde længe!

Anmeldt 13.05.2004