Anmeldelse af Negroamaro



Producent: Feudo di San Marzano
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Apulien
Ã…rgang: 2010

Forhandler: Vinoble
Pris: 179,00 kr v/1 fl.

Violet. Duften har blomme og rosin med note af sveske og meget mørke nuancer. Træ kommer sammen med brændte noter af ristet kaffe. God blanding i duften mellem den frugtede tone og så præget fra fadlagringen. Sidst i duften kommer der små parfumenoter til. Smagen er fed og helt blød med kirsebær og meget tæt i smagen og flot højintensitiv. Der er både blomme og rosin og samtidig en enorm nerve og frugtintensitet kombineret med masser af træ, ristet kaffe og kraft. Bittertonerne kommer midtvejs i paletten, hvorefter tanninerne tager over og tørrer munden. Dette er en vin, der skal have lov at ligge et år eller 2, men vi er oppe i det øverste af 2 glas lige inden det maksimale 3. Flot og gedigent håndværk fra producenten. Drik 2014-2018.
Anmeldt 03-11-2013