Anmeldelse af Langhe Nebbiolo Nesdi



Producent: Franco Conterno
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2010

Forhandler: Svendborg Vinimport
Pris: 99,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Næsen har brusende varme og lille sødme med helt rød frugt i en meget lækker og relativt veludviklet næse i forhold til alder. Man kan finde frisk blomme, viol og diskret sveske. Smagen er meget sødmefuld og helt blød med fed intensitet af rød frugt og frisk blomme og en tone af sveske i baggrunden. Harmoni beskriver denne Langhe Nebbiolo perfekt, og den har ydermere den charme, at den intensiverer mærkbart midtvejs i smagen og ud i spids, hvor tanninerne står tilbage og dominerer. Kan snildt drikkes nu men kan også vente yderligere 1-2 år. Flot, fast og dog med evne til at slippe af sted med en del sødme. Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen. Drik 2012-2016.
Anmeldt 26-08-2012