Anmeldelse af Dogliani



Producent: La Fusina
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2009

Forhandler: Toscavini
Pris: 99,00 kr v/1 fl.

Rubinrød til violet. Mørk og ret eksplosiv næse med masser af kraft. Kirsebær og brombær præger næsen i meget indbydende duft. Smagen er blød og rund med mørke kirsebær og i det hele taget imponerende mørk stil med bittertoner og stenfrugt og bid i frugtsyren. En rigtig lille bølle i glasset og munden med spark på alle komponenter. Her lefles ikke for nogen, det er lige på og hårdt. Potent og koncentreret palette, som er meget blød i texturen men hård i smagen. Den skal gemmes i et par år, da alkohol og tanniner lige skal dampe lidt af. Potentiale! Drik 2013-2017.
Anmeldt 17-06-2012