Anmeldelse af Barbera d’ Alba Vigneto Gallina



Producent: La Spinetta
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Årgang: 2008

Forhandler: Enoteca
Pris: 359,00 kr v/1 fl.

Dyb næsten sort kerne med mørke lilla kanter. Peber, krydret, lakrids, dyb mørk frugt, kanel, solbær, kamfer er i næsen. Smagen har lækker engelsk lakrids, mørk lækker saftig moden frugt (brombær), skrå tobak og læder. Lækkert varmt indtryk der slutter i mørke kirsebær toner med en lækker balance imellem sødme og bitter. Dette er en super koncentreret Barbera hvor det nærmest er essens af Barbera der skinner igennem. Dens silke blæde og utroligt velkomponerede karakter er en fornøjelse. Vinen er en oplagt kandidat til julevinen da den skriger på kød og fedme og ville kunne følges fint med både flæskesteg og and. Hvis du virkelig vil forkæle dig selv med en klasse julevin er det her den oplagte kandidat. I vores mening et bedre valg end Valpolicella og Barolo.

Anmeldt 27-11-2011